Onsdagens internationale avisuddrag med Kina, Siemens og Barclays

Udgivet den 29-11-2017  |  kl. 07:35  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):

TRUMP OPRUSTER TIL HANDELSKRIG MOD KINA

Den amerikanske regering har taget de indledende skridt mod en handelskrig med Kina. Tirsdag kom første angreb siden 1985 mod Riget i Midten, der angiveligt har skabt konkurrenceforvridende tilstande med sin eksport af blandt andet stål til USA. (TRUMP TEAM OPENS NEW FRONT IN TRADE BATTLE WITH CHINA)

STORBRITANNIEN OG EU INDGÅR AFTALE TIL 100 MIA. EURO

Storbritannien har efter flere uger med lange forhandlinger bukket under for EU's økonomiske krav. Ifølge talspersoner, der er bekendte med sagen, står Storbritannien til at skulle betale op mod 100 mia. euro i skilsmisseforlig til EU efter brexit. Aftalen ventes at blive præsenteret i næste uge, hvis EU og Storbritannien finder en løsning i konflikten om Nordirland. (UK BOWS TO EU DEMANDS WITH BREAKTHROUGH OFFER ON BREXIT BILL)

NY AMERIKANSK SKATTEREFORM SKAL TIL AFSTEMNING I SENATET

Det amerikanske Senats budgetkomité har besluttet at sende den republikanske skattereform til afstemning i Senatet. Afstemningen ventes at finde sted i denne uge. (SENATE TAX REFORM BILL CLEARS COMMITTEE HURDLE)

KINESISK STORBANK PÅ VEJ PÅ BØRSEN I HONGKONG

China Great Wall Asset Management, der har fået til opgave at rydde op i Kinas store gæld, planlægger en børsnotering i Hongkong i 2018. Børsnoteringen ventes at rejse mindst 2 mia. dollar. (BANKS INVITED TO WORK ON GREAT WALL'S 2BN DOLLAR HONG KONG FLOAT)

KINESISK KONGLOMERAT VIL BØRSNOTERE DATTERSELSKAB I SCHWEIZ

Flycateringselskabet Gategroup fra Schweiz overvejer en børsnotering. Meldingen kommer, blot få dage efter at landets finansielle vagthund Swiss Takeover Board har anklaget Gategroups kinesiske ejer, HNA Group, for at have fremlagt "usande og mangelfulde oplysninger" i forbindelse med overtagelsen af Gategroup. (HNA TO SEEK SWISS PUBLIC LISTING FOR GATEGROUP)

EMERSON TRÆKKER MILLIARDBUD PÅ ROCKWELL TILBAGE

Emerson Electric trækker sit bud på 29 mia. dollar for rivalen Rockwell Automation tilbage. Der var angiveligt ikke opbakning til overtagelsen blandt Emersons investorer. (EMERSON WALKS AWAY FROM 29BN DOLLAR ROCKWELL BID)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM):

OLIEPRISERNE STIGER

Oliepriserne nærmede sig 60 dollar per tønde tirsdag, hvilket markerer en dramatisk ændring på markedet, der det seneste år har lidt under haltende priser. Royal Dutch Shell har blandt andet taget bestik af situationen og vil nu til at udbetale kontante udbytter og iværksætte et nyt aktietilbagekøbsprogram på 25 mia. dollar. Tirsdag steg Shell-aktien med 3,7 pct. på børsen i London. (OIL PRICES CHASE 60 DOLLAR AFTER A YEAR OF SURGING DEMAND)

SIEMENS VIL BØRSNOTERE SUNDHEDSDIVISION

Det tyske konglomerat Siemens vil børsnotere mellem 15-25 pct. af sit forretningsben, der producerer udstyr til sundhedssektoren. Siemens' bestyrelse vil fremlægge de nærmere detaljer onsdag, der er en del af en større omstruktureringsstrategi. (SIEMENS TEES UP HEALTH-CARE IPO IN ONE OF BIGGEST EUROPEAN DEALS IN YEARS)

BARCLAYS KLARER SIG DÅRLIGST I STRESSTEST

Britiske banker har været udsat for en såkaldt stresstest, der har til hensigt at teste bankernes robusthed i tilfælde af eksempelvis endnu en finanskrise. Storbanken Barclays klarede sig med nød og næppe gennem prøvelserne, der sammen med Royal Bank of Scotland befinder sig i bunden af skalaen over resistente banker. (BARCLAYS AT THE BACK OF THE CLASS IN U.K. STRESS TEST)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):

BRITISK TRANSPORTGIGANT SKÆRER 2500 STILLINGER

Distributionsselskabet Palmer & Harvey, der leverer varer til 90.000 britiske supermarkeder som Tesco og Sainsbury, skærer 2500 arbejdspladser. (WHOLESALER P&h GOES INTO ADMINISTRATION WITH LOSS OF 2500 JOBS)

OECD: BRITISK ØKONOMI VIL HALTE I 2018

Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, OECD, sænker sin vækstprognose for Storbritannien i 2018. Hvis organisationens beregninger holder stik, vil Storbritannien være det G7-land med den laveste vækst de kommende år. Det er blandt andet landets stigende gæld og stagnerende lønniveau, der bidrager til økonomisk ustabilitet. (RISING HOUSEHOLD DEBT AND STAGNANT PAY MAJOR THREATS TO UK, SAYS OECD)

DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE):

SVENSK TEKNOLOGISELSKAB FÅR KÆMPEINVESTERING FOR AT UDVIKLE DATABESKYTTELSE

Et nyt marked er opstået i kølvandet på den nye databeskyttelseslov fra EU (GDPR), der træder i kraft i maj 2018. Svenske Dporganizer, der sælger softwareløsninger, som hjælper virksomheder med at håndtere udfordringerne ved GDRP, har hentet investeringer på 30 mio. svenske kroner. (DPORGANIZER TAR IN 30 MILJONER - SKA SKYDDA PRIVATPERSONERS DATA)

/ritzau/FINANS

Ditte Rieland Hansen

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/aktier: Trodsede fransk regeringskrise og tunge danske aktiedrop
17:36 Tryg vil flekse muskler i ny strategiperiode med fokus på skala
17:18 Vestas dykker til laveste niveau siden corona: Investorer taber værdi på 12 mia. kr.
17:05 Onsdagens aktier: Tunge Mærsk, Vestas og Carlsberg trak i minus
17:00 Onsdagens obligationer: Meget rolig rente trods skuffende data fra USA
16:33 Amerikanske olielagre faldt langt mere end ventet i sidste uge
16:22 Mindre rente- og dollarfald efter skuffende amerikansk nøgletal
16:07 General Motors nedskriver 5 mia. dollar på sin problemramte kinesiske forretning
15:42 USA/åbning: Stimen ser ud til at fortsætte med årets 56. rekord i sigte
15:36 Direktør i USA's største sygekasse skudt på gaden i New York
15:22 ECB's Lagarde ser svagere økonomisk vækst og usikre udsigter
14:51 ADP-rapporten skuffede lidt i november: USA's arbejdsmarked er dog stadig i god gænge
14:12 USA/tendens: Sigter mod årets 56. rekord for S&P 500
13:26 Novo/Sydbank: Ikke den store overraskelse at Zepbound giver større vægttab end Wegovy
13:12 Coloplast frasælger kerneprodukter i hudplejeforretningen
13:06 Novo sættes til vægs af ærkerival: Wegovy giver mindst vægttab
12:57 Europa/aktier: Trodser fransk regeringskrise og holder lille plus
12:39 Kursfald i NKT giver attraktiv indgangsvinkel for den tålmodige investor mener Danske Bank
12:19 Trygs topchef: Konservatisme har gjort os godt i turbulent periode
12:11 Obligationer/middag: Fortsat dans på stedet