Barclays opjusterer 10 europæiske banker

Udgivet den 19-03-2012  |  kl. 10:07  |  

Britiske Barclays har mandag løftet sine kursmål for aktierne i 10 europæiske banker, mens anbefalingerne dog forbliver uændrede. Det fremgår af en analyse af den europæiske banksektor.

BNP Paribas løftes til 48 euro fra 39 euro, Commerzbank til 1,5 euro fra 1,1 euro, Credit Agricole til 4,5 euro fra 4 euro, Credit Suisse til 22 sfr. fra 19 sfr., mens Deutsche Banks kursmål hæves til 47 euro fra tidligere 36 euro.

ING’s kursmål løftes til 7 euro fra tidligere 6,5 euro, Julius Baer til 40 sfr. fra 36 sfr., KBC til 24 euro fra 15 euro, Société Générale til 29 euro fra 19 euro, og endelig hæves kursmålet for UBS til 12 sfr. fra tidligere 9 sfr.

KBC er den bedst præsterende bank i det store europæiske indeks Stoxx 600 år til dato, bemærker Barclays i analysen, mens Commerzbank og Société Générale også er i top 10.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder