Bavarian sender vaccineansøgning til amerikanske myndigheder

Udgivet den 17-06-2024  |  kl. 16:45  |  
Arkiv: Foto

Bavarian Nordic er nu i mål med en løbende ansøgningsproces for selskabets chikungunyavaccine hos de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA.

Det oplyser selskabet mandag i en meddelelse.

Dermed ventes en mulig vaccine at kunne blive godkendt i første halvår 2025. Også ansøgningen til Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, nærmer sig, da selskabet venter at sende den inden udgagen af første halvår 2024, fremgår det.

- Færdiggørelsen af registreringsansøgningen til de amerikanske sundhedsmyndigheder markerer en væsentlig milepæl i udviklingen af vores CHIKV VLP-vaccine og udgør et vigtigt bidrag til udviklingen af forebyggende løsninger til personer over 12 år, der er i risiko for at få overført chikungunyavirus via stik fra smittede myg., siger Paul Chaplin, topchef i Bavarian Nordic, i meddelelsen.

Registreringsansøgningen gælder for selskabets vaccinekandidat til immunisering mod chikungunyavirus, CHIKV VLP, for personer i alderen 12 år og opefter.

Herefter skal myndighederne tage stilling til vaccinekandidaten, før den endelige godkendelse kan falde på plads.

- Med den nært forestående planlagte indsendelse af registreringsansøgningen til de europæiske lægemiddelmyndigheder, ser vi frem mod en potentiel godkendelse af vaccinen i første halvår 2025 og efterfølgende lancering i både USA og EU, siger Paul Chaplin.

EMA har på forhånd tildelt ansøgningen en såkaldt fremskyndet vurdering, hvilket betyder at kandidaten potentielt kan opnå godkendelse hos Europa-Kommissionen i første halvår 2025.

Ansøgningen til FDA indebærer resultater fra to fase 3 kliniske forsøg med mere end 3.600 raske personer i alderen 12 år og opefter.

Begge forsøg viste effekt af vaccinekandidaten - at den var særdeles immunogen, skriver Bavarian Nordic. Nærmere bestemt blev der skabt et højt niveau af chikungunya-neutraliserende antistoffer 21 dage efter vaccinationen. Bivirkninger var overvejende milde til moderate, oplyser Bavarian.

Chikungunya er en myggebåren virussygdom forårsaget af chikungunya-virus, som tilhører gruppen af arbovira, ligesom denguevirus. Sygdommen giver typisk akutte symptomer, herunder feber, udslæt, træthed, hovedpine og ofte alvorlige og invaliderende ledsmerter.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

12:04 Obligationer/middag: Renter fortsætter ned på første dag i uge med fokus på jobtal
11:56 Cheføkonom: Overraskende at den europæiske arbejdsløshed forbliver så lav
11:51 Volkswagen rammes af punktstrejker
11:41 Aktier/middag: Pandora og Novo Nordisk skinner i toppen efter positive anbefalinger
10:41 ECB's cheføkonom: Renteniveauet lægger fortsat en dæmper på økonomien
10:21 Mærsk bestiller 20 nye skibe og gennemfører flådefornyelsesplan
09:45 Rockwool får løftet anbefaling til "køb" af Danske Bank efter stort dyk
09:35 Asetek indleder jagt på op til 118 mio. kr. fra salg af nye aktier
09:12 Aktier/åbning: Pandora og NKT topper og sender C25 op fra start
09:11 NKT's nye indtjeningsmål ser stærkt ud vurderer Jyske Bank
08:52 Obligationer/åbning: Renterne fortsætter ned - mulighed for stort rentehug i december
08:47 Ørsted får sænket anbefalingen til "underperform" af finanshuset BNP
08:35 NKT løfter de mellemlange finansielle ambitioner
08:19 Aktier/tendens: NKT i fokus med opjusteret langsigtet prognose i svagt negativt marked
08:17 Råvarer: Oliepriserne stiger på voksende aktivitet i Kina
07:53 Novos næste fedmemiddel kommer til at skuffe salgsmæssigt vurderer amerikansk finanshus
07:35 Novo Nordisk får hævet anbefaling til positive "outperform" af finanshuset BNP
07:26 Obligationer/tendens: Rentefald ser ud til at stoppe - investorerne afventer ISM-tal
07:25 Overraskende positiv aktivitet i fremstillingssektoren i Kina
06:41 Mærsks asiatiske konkurrenter ligger overvejende højere mandag