Bavarian udnævner ny cancerdirektør
Bavarian Nordic melder fredag, at James B. Breitmeyer officielt er udnævnt til direktør for cancervaccineafdelingen og medlem af koncernledelsen. Det skriver Bavarian i en fondsbørsmeddelelse.
- Vi er glade for at kunne byde Dr. Breitmeyer velkommen i koncernledelsen. Hans mangeårige ledelseserfaring fra medicinalindustrien kombineret med en solid ekspertise inden for cancer danner et perfekt udgangspunkt for at lede vores cancervaccinedivision, siger Anders Hedegaard, administrerende direktør i Bavarian, i pressemeddelelsen.
James B. Breitmeyer, der er medicinsk uddannet, har ifølge Bavarian mere end 20 års erfaring med klinisk udvikling fra forskning. Han kommer fra en stilling som executive vice president og chief medical officer hos Cadence Pharmaceuticals, og han "ser meget frem til at blive en del af Bavarian Nordic," siger han i pressemeddelelsen.
- Gennem hele min karriere har jeg haft interesse for cancerimmunterapi, og jeg mener, at Prostvac udgør en avanceret tilgang og rummer en spændende mulighed for at kunne tilvejebringe en forbedret behandling til patienter med fremskreden prostatacancer, siger James Breitmeyer i pressemeddelelsen.
/ritzau/FINANS
Morten A. Rasmussen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›