Beigebook: Svag økonomi - tegn på forbedring
Den amerikanske økonomi er forsat svag og aftagende, men hele fem ud af tolv stater viser en mere moderat nedadgående trend. Det er konklusionen på den seneste såkaldte Beige Book rapport fra de amerikanske myndigheder.
Det oplyser nyhedsbureauet Bloomberg.
Næsten halvdelen af de i alt 12 distrikter der er inkluderet i rapporten, viser en forsat nedadgående økonomi, men i nogle regioner er der tegn på forbedringer.
- Den økonomiske situation er forsat svag, eller har aftaget yderligere fra midt april og i maj, mens der i 5 ud af 12 Fed distrikter er noteret at den nedadgående trend aftager og nu er mere moderat, lyder det fra den amerikanske centralbank Fed i en kommentar til rapporten.