Bernie Sanders til Novos Fruergaard: Du svarer ikke på spørgsmålet

Udgivet den 24-09-2024  |  kl. 17:30  |  
Arkiv: Foto

Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, smyger sig uden om. Sådan lyder formanden for Senatets sundhedsudvalg, Bernie Sanders', udlægning tirsdag under høringen i udvalget om høje listepriser på diabetes 2-midlet Ozempic og Wegovy mod svær overvægt.

Her understreger Novo-chefen, at selskabet har sikret, at 99 pct. af patienterne med private sundhedsforsikringer har adgang til medicinen med tilskud. Og at det også gælder de offentlige sygesikringer Medicare og Medicaid i samtlige 50 stater.

Han peger desuden på, at over 80 pct. af amerikanerne med private sygesikringer betaler 25 dollar af egen lomme for deres medicin.

Bernie Sanders er dog ikke imponeret.

- En gang til. Du svarer ikke på mit spørgsmål. Det er et meget simpelt spørgsmål. I Tyskland betaler de 99 dollar for Ozempic. I USA betaler vi 969 dollar, og selv med alle rabatterne, betaler vi stadig væsentligt mere, end folk i alle andre lande.

- Så du sælger, tjener store summer, og tager væsentligt mere for det, og du vil ikke svare mig hvorfor, siger Sanders.

Han hæfter sig desuden ved, at et studie fra Yale estimerer, at man kunne redde 40.000 liv i USA årligt, hvis Novo sænkede priserne på Wegovy og gjorde tilgængeligt for alle en overkommelig pris.

Fruergaard blev herefter spurgt til, om det fra et moralsk perspektiv bekymrede ham, at ved at holde prisen i USA så høj kan føre til så mange dødsfald, som kunne forhindres?

- Senator, vi er meget engagerede i, at sikre amerikanerne har adgang til medicin til et attraktivt prispunkt. Der er intet andet, vi hellere vil se ske. Vi har lige annonceret 30 mia. dollar i investeringer for at kunne tjene patienterne. Der er et marked, som vi skal operere i, og det er svært at sikre, at amerikanerne har adgang. Vi forhandler med PBM'ere og giver dem væsentlige rabatter, nedslag og fees, når Fruergaard Jørgensen at sige, inden Bernie Sanders bryder ind.

- Hr. Jørgensen, du svarer ikke på spørgsmålet, lyder det fra Sanders.

TILBUD FRA MELLEMMÆND

Bernie Sanders siger desuden, at han har været i kontakt med PBM'ere, der rådgiver sygekasserne om tilskud. Og de siger samstemmende, at de ikke vil begrænse adgangen til Novos midler, hvis listepriserne sættes ned.

Det er ellers et af de argumenter Novo bruger i forhold til, at listepriserne er høje, da det er i PBM'ernes interesse med store rabatter, som ikke nødvendigvis altid finder vej til patienterne.

- Jeg har modtaget forpligtende meldinger på skrift, om at hvis Novo sænker listeprisen, vil de ikke begrænse adgangen til Ozempic og Wegovy, og de vil ikke tage stofferne af deres lister og tilskudsberettigede midler. Vil du i dag forpligte Novo til at sænke listepriserne væsentligt, spørger Bernie Sanders.

Men heller ikke her tilfredsstiller svaret ham.

- Tak senator for den information. Det er ny information for mig. Alt hvad der kan hjælpe patienterne til at få adgang til medicin, der er til at betale, vil vi gladeligt kigge på.

- Jeg vil så gerne tilføje, at vores erfaring med insulin, som du også selv hentyde til, er, at da vi sidste år drøftede priserne på insulin under en høring, der sænkede vi efterfølgende rent faktisk prisen, og det havde konsekvenser. Da vi sænkede prisen (listeprisen, red) på insulin, blev vores produkter taget af listen over tilskudsberettigede midler. Så færre patienter fik adgang til disse insuliner. Så jeg kan være lidt bekymret for, hvordan det vil udspille sig, siger Lars Fruergaard Jørgensen.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Luksusaktier førte an i fremgang efter kinesisk stimuli
17:50 Bernie Sanders til Novos Fruergaard: Du svarer ikke på spørgsmålet
17:43 Bavarian får amerikansk ordre på koppevaccine for over 422 mio. kr.
17:31 Novo-topchef: Det er ikke vores intention at nogen skal betale listepris
17:30 Bernie Sanders til Novos Fruergaard: Du svarer ikke på spørgsmålet
17:11 Novo-topchef: Det er ikke vores intention at nogen skal betale listepris
17:09 Tirsdagens aktier: Tredje fald i træk trods kinesisk stimuli og optur for Mærsk
17:02 Tirsdagens obligationer: Uventet dyk i forbrugertilliden i USA gjorde udfaldet
16:41 Novo angribes af Sanders: De spørgsmål vi drøfter i dag er ikke komplicerede
16:29 Novo-aktie er kun marginalt påvirket under høring af topchef i USA
16:03 Forbrugertilliden i USA falder uventet meget
15:44 USA/åbning: Behersket optimisme med kinesiske selskaber i front
14:56 USA/tendens: Behersket fremgang i vente efter kinesiske lempelser
14:06 Sanofi rykker tættere på at udskille forbrugerdivision: Banker er klar med milliarder
13:33 Novos topchef i kommentar til senatsudvalg: Vi investerer stort i udvikling og produktion
13:28 Gabriels formand vil ikke genopstille på næste generalforsamling
13:14 Europa/aktier: Kina-eksponerede aktier fører an i fremgang
12:43 Estisk centralbankchef: Der kan komme en rentesænkning i oktober
12:39 Obligationer/middag: Rentefald er gået i sig selv igen før amerikanske nøgletal
12:02 Der er lang vej for spareplan i kaffekæden Starbucks mener analytiker