BG Bank venter fortsat hurtig dansk rentesænkning
København--5. oktober--NetPosten--Nationalbankens valutareserve steg i september med 5,4 mia. DKK til 96,3 mia. Ændringen afspejler, at Nationalbanken netto har solgt valuta for 16,2 mia. DKK, mens staten netto har optaget lån i udlandet for 21,6 mia. DKK.
Selvom DKK i den sidste 11/2 uge har været stabil og ligget på den stærke side i forhold til før uroen, valgte Nationalbanken ikke at benytte offentliggørelsen af valutatallet til at sænke renten. Da både NOK og SEK har blev svækket markant i løbet af dagen, kan det have påvirket Nationalbanken, skriver BG Bank i en markedskommentar mandag.
- Vi venter dog fortsat, at indskudsbevisrenten nedsættes med 50 bp. på tre måneders sigt, og at de første 25 bp. kan komme rimeligt hurtigt, konstaterer BG Bank.