Billigst at købe fritidshus i Østjylland

Udgivet den 28-10-2012  |  kl. 08:00  |  

En opgørelse fra boligsiden.dk viser, at udbudspriserne på sommerhuse langs de østjyske kyst har ligget lavere end på vestkysten knap to år.

Det har næppe været billigere at købe sommerhus ved havet i Jylland, end tilfældet er lige nu. Dugfriske tal fra boligsiden.dk viser, at udbudspriserne er på det laveste niveau siden begyndelsen af 2009. I Østjylland er priserne således 13 pct. lavere end ved indgangen til 2009, mens de er faldet med 11 pct. på den jyske Vestkyst.

”Samtidig er renterne også historisk lave, og derfor har det – samlet set – nok aldrig været billigere at købe sommerhus”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos boligsiden.dk.

Køb nu og spar penge på handlen

”De helt store prisfald ser ud til at være en saga blot, men traditionelt set falder priserne lidt i de kolde måneder, når markedet så at sige går i hi. Derfor kan det være en endnu bedre handel at købe, mens det er efterår og vinter”, fastslår Birgit Daetz.

”Drømmer man om sommerhus ved en af de jyske kyster, er årstiden netop nu et rigtig godt tidspunkt at sondere markedet”, siger hun.

Hun påpeger, at de store prisfald generelt skyldes, at der i dag er flere sælgere i markedet end for fire år siden; på Østkysten er der i dag godt 2.500 huse til salg – det er 30 pct. flere end i starten af 2009; på vestkysten er stigningen i samme periode på lidt over en femtedel. Her er der i dag knap 3.300 huse at vælge imellem.

 

Vestjyske sommerhuse har holdt prisen bedst

Prisfaldene er fladet en del ud det seneste år. I Vestjylland ligger kvadratmeterpriserne på i gennemsnit 18.300 kroner, og det er kun godt og vel 500 kroner lavere end på samme tid i fjor. I Østjylland er priserne kun faldet med et par hundrede kroner og ligger nu på 17.500 kroner.

”Generelt set udbydes fritidshuse til lavere priser nu end de seneste år. For 2 ½  år siden lå kvadratmeterprisen på samme niveau – uanset hvor i landet man kiggede efter sommerhus. Siden da er prisen faldet, men udbudspriserne har holdt sig bedst i det vestjyske ”, slutter Birgit Daetz.

Selvom priserne har være nedadgående, er der stadig både dyre og billige sommerhuse. Også for de dyreste ti sommerhuse er niveauet højst vestpå. De ti dyreste sommerhuse i Vestjylland koster gennemsnitligt 8,6 mio. kr. , hvorimod de koster 7,2 mio. kr. i det østjyske.

 

Udgivet af: Boligsiden

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Bekymringer om kinesisk vækst og Trumps toldmure pressede humøret i bund
17:05 Fredagens aktier: GN, Ambu og Zealand i C25-top - banker faldt på udsigt til lavere renter
17:01 Tesla-aktionærer har tjent 237 mia. dollar siden valgsejr til Trump
17:00 Fredagens obligationer: Rentefald på bagkant af amerikansk rentenedsættelse
15:38 USA/åbning: Nvidia i rekordridt sammen med S&P 500 og Nasdaq
15:02 Skako nedjusterer til 2024 gundet lav aktivitet i bil- og bygge/anlægsindustrien
14:19 Zealand får opmærksomehd fra amerikansk finanshus
13:53 Chemometecs næstformand og topchef køber aktier
13:51 USA/tendens: Pause efter Trump-rally og rentenedsættelse - Nvidia er verdens største
13:44 Djurslands Bank leverer hidtil største overskud over ni måneder
12:50 Europa/aktier: Luksusaktier under pres fra Kina - forsat mismod efter amerikansk valg
11:50 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske nøgletal
11:46 Huscompagniets topchef om udsigterne: Vi ser ind i et bedre marked nu
11:43 Aktier/middag: GN og Zealand op på analysenyt - banker tynges af udsigt til lavere renter
10:50 GN får købsanbefaling hos Jyske Bank efter store kursfald
10:18 Zealand Pharma løftes til "hold": Danske Bank afventer nyt om Novos arvtager
09:54 Kina præsenterer nyt tiltag til at pumpe liv i svækket økonomi
09:50 Zealand sidder med stort potentiale på hånden: JPMorgan indleder med "overvægt"
09:37 Chemometec får smilene frem hos investorerne efter regnskab
09:27 Sony opjusterer efter stærkt musik- og spilsalg