Bilproducent nærmere aftale med strejkende arbejdere

Udgivet den 16-10-2019  |  kl. 18:35  |  

Den store amerikanske bilproducent General Motors (GM) har indgået en foreløbig overenskomstaftale. Fagforeningen United Auto Workers (UAW) skal derfor torsdag træffe beslutning om den månedlange strejke på GM's fabrikker i USA skal fortsætte, mens aftalen sendes til afstemning hos medlemmerne.

Det skriver Bloomberg News.

- Den absolut første prioritet for det nationale forhandlingshold har været at sikre en stærk og fair aftale, som vore medlemmer fortjener, udtaler vicedirektør i UAW, Terry Dittes, i en meddelelse.

Ifølge The wall Street Journal koster strejken mellem 50 og 100 mio. dollar om dagen for GM, og ikke overraskende stiger selskabets aktie derfor onsdag med 2,0 pct. på nyheden om en mulig afslutning.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯