BioMar: Adm direktør Jan Fredrik Meling stopper

Udgivet den 09-05-2005  |  kl. 09:29  |  

Jan Fredrik Meling har opsagt sin stilling som administrerende direktør i BioMar Holding A/S og BioMar A/S. Det fremgår af en børsmeddelelse mandag.

Meling har accepteret et tilbud som administrerende direktør i Eidesvik Offshore ASA, et ledende norsk offshorerederi med hovedkontor i samme region i Norge som Meling oprindelig kommer fra.

Meling har 6 måneders opsigelsesperiode i BioMar, endelig tidspunkt for hans fratrædelse er foreløbig ikke bestemt. Bestyrelsen starter nu processen med at finde en ny kandidat til stillingen.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder