Bioporto indgår aftale med Beckman Coulter om distribution
Bioporto har lavet en global aftale om et partnerskab om distribution med Beckman Coulter om NGAL Tests til akut nyreskade.
Det oplyser Bioporto mandag eftermiddag.
Beckman Coulter skal distribuere Bioportos NGAL tests til anvendelse på Beckman Coulters DxC/AU kliniske analyseinstrumenter, oplyser det danske selskab.
Til at starte med vil Beckman Coulter distribuere tests i Europa efterfulgt af distribution i USA, når de amerikanske sundhedsmyndigheder har godkendt anvendelsen testen til børn på Beckman Coulters analyseinstrumenter.
Aftalen kan udvides til at omfatte andre geografiske områder, oplyses det endvidere.
- Indgåelsen af aftalen med Beckman Coulter markerer en signifikant milepæl i vores partnerskabsportefølje, siger Peter Mørch Eriksen, der er administrerende direktør i Bioporto.
Aftalen kommer ikke til at påvirker de finansielle forventninger til 2024, oplyser selskabet.
Bioporto udvikler og markedsfører diagnostiske biomarkører til tidlig identifikation af akut nyreskade, mens Beckman Coulter er en global virksomhed inden for klinisk diagnostik.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯