Blandede boliger er fremtiden for København

 Der er hektisk aktivitet i byggesektoren i København. Der bliver opført tusindvis af boliger, og vi har brug for dem. Prognoserne fortæller, at vi bliver 100.000 flere københavnere i 2027, og de skal alle have tag over hovedet. Det betyder, at nye byudviklingsområder er nødvendige, og vi ser i disse år både Nordhavn, Carlsberg Byen og Grønttorvet forvandlet til nye boligområder.

Så langt, så godt. Som udgangspunkt er det en god udvikling. Men der er reel fare for, at nybyggerier lukker den almindelige københavner ude og i stedet nøjes med at lukke rigmænd og deres efterkommere ind. Det sker, når bygherrer ser muligheden for stor profit ved at lave liebhaverboliger og prestigeprojekter, hvor kun samfundets øverste har råd til at være med. Den almindelige københavner har nærmest ikke engang råd til at drømme om at bo i disse byggerier, og samfundets mest udsatte ekskluderes også. Den boligpolitik vil vi ikke være med til i København.

En blandet by

København skal være en blandet by. Der skal både være plads til direktøren, til skraldemanden, til den studerende og til kontanthjælpsmodtageren. Derfor er det nødvendigt med en blandet boligmasse og blandede boligområder.

Det nytter ikke, at vi samler de velhavende i rigmandsghettoer, mens folk med lav indkomst stuves sammen i almene boliger i udsatte byområder. Bygger vi byen sådan op, ender den med at falde fra hinanden. De velstillede må være med til at løfte livskvaliteten for samfundets udsatte. Det gør vi ved at skabe områder med både almene, leje-, andels- og ejerboliger. På den måde får vi løftet de udsatte byområder.

Planloven er afgørende

Når vi behandler nye lokalplaner på rådhuset, stiller vi krav om 25 procent almene boliger, hvor det kan lade sig gøre. Det er nødvendigt for at skabe en by i balance. Værktøjet giver kommunerne mulighed for at drive en aktiv boligpolitik.

Samtidig skal vi politisk have øje for, at der er folk i vores samfund, som ikke har råd til at flytte ind i de tilbud, som dominerer det almene boligmarked i dag. Den udfordring kalder på helt små boliger, som er økonomisk overkommelige for københavnerne med de allermindste indtægter på kanten af samfundet. Dem har vi også et ansvar for at tage os af, når det kommer til tag over hovedet. Det ansvar mangler vi stadig at få de andre partier til at erkende.

Fremtidens København

Den store tilflytning skaber flere udfordringer. En ting er at skaffe alle tag over hovedet, en anden er at finde plads i infrastrukturen. Derfor er det også positivt at se, at der er opbakning til at skabe et mere eller mindre bilfrit kvarter på det nordøstlige Amager, hvor et nyt boligområde snart skyder op. Den slags ansvar vil jeg opfordre bygherrer til at tage fremover. Vis, at I har forståelse for, at det ikke kun handler om at bygge boliger.

Langt størstedelen af københavnerne tager cyklen, og en stor del af børnefamilierne benytter ladcykler i stedet for stationcars. Tag det med i overvejelserne, når I tegner og bygger københavnernes kommende hjem. Sammen kan vi skabe fremtidens København.

Vil du læse mere om, hvordan boligmarkedet udvikler sig i byerne? Her kan du blive klogere på, hvorfor priserne udvikler sig, som de gør.