BMW ser udfordrende 2019: Resultat for 2018 højere end ventet

Udgivet den 15-03-2019  |  kl. 11:33  |  

Den tyske bilproducent BMW overgik trods tilbagegang forventningerne til indtjeningen i 2018, men advarer om fortsat udfordrende markedsbetingelser for i år.

I 2018 faldt selskabets driftsresultat med 7,9 pct. til 9,12 mia. euro, hvilket ifølge Reuters var lidt over analytikernes forventninger på 8,94 mio. euro.

- 2018 var et udfordrende år for hele bilbranchen. Ikke desto mindre opnåede vi den næsthøjeste indtjening for gruppen nogensinde. Sektorens udfordringer forventes ikke at forsvinde de kommende måneder.

- Der vil derfor være behov for en stor indsats på tværs af hele gruppen for at bidrage til at forme sektorens transformation under sådanne forhold, siger selskabets bestyrelsesformand Harald Krüger.

Bilproducentens nettoresultat faldt i 2018 til 7207 mio. euro fra 8675 mio. euro i 2017, hvor resultatet var ekstraordinært højt som følge af en positiv effekt på 1 mia. euro relateret til den amerikanske skattereform.

BMW offentliggør sit fuldstændige årsregnskab for 2018 den 20. marts, hvor selskabet også kommer med en prognose for 2019.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,42%
 
09:08:01

 
6,92%
 
09:08:01

 
2,56%
 
09:08:01

 
2,51%
 
09:08:01

 
0,27%
 
09:08:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder