B&O Q1: Fortsat røde indtjeningstal trods stort omsætningsløft
Bang & Olufsen kom ud af første kvartal af det forskudte regnskabsår 2015/16 med et underskud før skat på 118 mio. kr. Sidste år landede B&O et underskud på 174 mio. kr. før skat for samme periode.
Det fremgår af selskabets regnskab for første kvartal onsdag.
Resultatet efter skat viste et minus på 86 mio. kr. mod et bundlinjeunderskud på 109 mio. kr. i samme kvartal sidste år.
Nettoomsætningen steg til 506 mio. kr. i kvartalet. Samme periode sidste år præsenterede det Struer-baserede selskab en nettoomsætning på 433,5 mio. kr.
Driftsresultatet (EBIT) viste et underskud på 104,7 mio. kr., hvilket giver en negativ EBIT-margin på 20,7 pct. Sidste års regnskab for første kvartal endte på et driftsunderskud på 171,2 mio. kr.
/ritzau/FINANS
Tags: Report❯