Asien: Asiatiske aktiebørser taber pusten
Stemningen på de asiatiske aktiebørser er blegnet fredag morgen, hvor de asiatiske aktieinvestorer læner sig op ad torsdagens tab på Wall Street.
Det er på trods af faldende obligationsrenter, efter en genoplivning af forventninger til rentereduktioner fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve.
Især de japanske aktier underpræsterer med Nikkei-indekset godt på vej mod den ringeste uge i tre måneder, tynget under vægten af en styrket yen på baggrund af øgede sats på, at Bank of Japan katalyserer en renteforhøjelse i næste uge.
Nikkei 225 falder 0,7 pct. og Topix-indekset følger trop med et minus på 0,6 pct.
I modsætning til det japanske marked står de kinesiske aktier i et mere positivt lys.
Markedet bakkes op af dagens officielle vækstdata, der viser, at den kinesiske økonomi voksede 5,4 pct. i 2024.
Det er godt nok en af de ringeste vækstrater i tre årtier, men forventningerne lå endnu lavere med 5,0 pct. som gennemsnitsestimat.
Samtidig overrasker både detailsalg og industriproduktionen i december, og markedet reagerer med at sende Shanghai Composite op med 0,4 pct., mens CSI 300 øger 0,5 pct.
Hongkongs Hang Seng-indeks ligger med et plus på 0,2 pct.
Taiwan og Singapore er med på den positive vogn, mens Seoul, Mumbei og Sydney viser negative hovedindeks, hvilket trækker MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan ned med 0,4 pct.
De amerikanske aktiefutures er til gengæld positive i Asien med plusser på op til 0,2 pct.
Indeks | Udvikling (%) |
Nikkei 225 | -0,7 |
Topix | -0,6 |
Hongkongs Hang Seng | +0,2 |
China Shanghai Composite | +0,4 |
China CSI 300 | +0,5 |
Taiwan Taiex | +0,5 |
Sydkoreas Kospi | -0,1 |
Indiens BSE Sensex | -0,6 |
Singapores STI | +0,4 |
Sydney ASX 200 | -0,2 |
.\\˙ MarketWire
Tags: Asien❯ Market Close❯ Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›