B&O stiger i kølvandet på fyringer
Investorerne i Bang & Olufsen har fra morgenstunden fået en smule at glæde sig over. B&O-aktien stiger nemlig mere end 6 pct. i kølvandet på offentliggørelsen af selskabets store spareplan, der betyder store reduceringer i medarbejderstaben og dermed færre udgifter.
Således tilpasser selskabet omkostningerne med 160 mio. kr., hvilket betyder 300 færre ansatte. 165 medarbejdere bliver umiddelbart fyret og de resterende 135 stillinger findes ved ikke at genbesætte ledige stillinger.
Desuden vil selskabet spare ved at skære ned i indkøb fra eksterne leverandører.
/lk