Boconcept Q3: Venter øget omsætning i trængt marked

Udgivet den 08-03-2013  |  kl. 08:32  |  

Møbelkæden Boconcept opjusterer i fredagens regnskab forventningerne til omsætningen i 2012/13 og fastholder forventningerne til selskabet driftsmargin (EBIT).

Det sker, efter at kæden har øget omsætningen i regnskabsårets tredje kvartal i et marked, som kæden betegner som udfordrende i Europa. Og det pressede marked er baggrunden for, at kæden nu varsler en mindre reduktion i antallet af butikker som følge af flere lukninger end ventet samtidigt med, at antallet af nye butikker ligger i den nedre del af det udmeldte interval på 25-30. Netto ventes fem færre butikker i 2012/13.

Ifølge fredagens regnskab for tredje kvartal venter selskabet nu en stigning i omsætningen på 2 pct. i forhold til sidste års omsætning, mens EBIT-marginen fortsat ventes på 2011/12-niveau.

For årets tredje kvartal noterer Boconcept en stigning i omsætningen til 251 mio. kr. fra 244 mio. kr. eller på 3 pct. Men bruttoavancen er reduceret til 43 pct. mod 45,4 pct. i sammen kvartal sidste år, og overskudsgraden på EBIT-niveau er reduceret til 1,9 pct. fra 4,5 pct.

I regnskabet henviser Boconcept til, at kvartalet ikke har givet større tiltro til, at de makroøkonomiske udfordringer i Europa og USA står over for snarlige løsninger.

- Truslen om økonomiske tilbageslag præger således i høj grad forbrugernes adfærd og fortsætter med at

reducere efterspørgslen efter langvarige forbrugsgoder, skriver selskabet, der føler sig særligt ramt i Frankrig, hvor usikkerheden har reduceret forbrugsviljen i særlig grad. Det er baggrunden for, at Boconcepts omsætning falder i Frankrig trods øget markedsandel.

Tabel for Boconcept for 3. kvartal af 2012/2013

#

Mio. kr. Q3 2012/2013 Q3 2011/2012

-------------------------------------------

Omsætning 251 243,6

Bruttoresultat 107,8 110,5

EBIT 4,7 11

Resultat før skat 3,6 13,5

Nettoresultat 1,6 10

-------------------------------------------

#

Forventninger

#

Mio. kr. Efter Q3 2012/2013 Før Q3 2012/2013

--------------------------------------------------

Nettoomsætning 2 pct. over 2011/12-niveau

2011/2012

EBIT Margin 2011/12-niveau 2011/12-niveau

--------------------------------------------------

#

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

07:08 Råvarer: Oliepriser stabiliseres efter to dage med stigninger op til rentemelding i USA
07:03 Obligationer/tendens: Stilhed før stormen - markedet træder vande frem til rentemelding
06:44 Asien: Tokyo vender rundt mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:39 Mærsk får sænket kursmålet med 13 pct. hos britisk storbank
06:34 Microsoft og Blackrock går sammen om kæmpe investeringer i kunstig intelligens
06:34 Stor aktie post i ISS skifter ejer - Henrik Lind bliver storaktionær
06:34 Novo forudser Ozempic kommer med i næste prisforhandling i USA
06:34 Novo faldt i USA- handel: Direktør spår Ozempic kommer med i prisforhandling i USA
06:32 Asien: Tokyo går enegang mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:32 Valuta: Amerikansk rentemøde lægger låg over dollar-bevægelser
06:32 USA/T-bond: Renten kravlede højere inden centralbanken melder ud
06:32 USA/lukning: S&P og Dow satte rekord inden gassen gik af ballonen før rentemøde
06:30 Kalender med link - onsdag den 18. september
17:55 Europa/lukning: Byggekæde og våbenproducent var yderpoler på grøn dag
17:07 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks ned - rekorder til C25 sat på pause
17:00 Tirsdagens obligationer: Lille rentestigning frem mod amerikansk rentemelding
16:22 Citi udpeger ny chipdarling: Analog Devices tager førstepladsen fra Micron
15:49 Vestas-rival stiger for syvende dag i træk: Storbank anbefaler nu "køb"
15:38 USA/åbning: Intel i ny optur i de første handler - indeks på rekordjagt
15:18 Amerikansk industriproduktion havde mere fart på end ventet i august