Bolig i Udlandet: Der er kommet gang i salget
Den netop afholdte messe Bolig i Udlandet i Fredericia den 24. og 25. september fik hård konkurrence fra både lunt og solrigt sensommervejr samt cykelsportens verdenselite, der ikke kunne få nok af Geels Bakke. Alligevel valgte 1264 messegæster at blive inspireret til et boligkøb i udlandet, hvilket er én enkelt mere end messen i fjor.
- Og vi kan se på tilbagemeldingerne fra de besøgende, at antallet af seriøse købere, som har planer om at købe i løbet af det næste års tid var meget højt, fortæller messearrangør Ole Bolvig Hansen og påpeger at den skarpe konkurrence om de besøgende i weekenden lugede ud i dem, som ikke havde de mest seriøse planer.
- Gæsterne gik målrettet efter deres drømmebolig og udviste virkelig stor interesse for de mange muligheder, hvilket mange af messens udstillere heller ikke lagde skjul på. Der er naturligvis ikke altid lige meget gang i alle markederne på samme tid, og for øjeblikket ser det ud til, at der er knald på i Spanien, fortsætter Ole Bolvig Hansen. En vurdering, som Poul Erik Hansen fra Solboliger kan bekræfte.
- De besøgende udviste større interesse, end vi tidligere har oplevet. Det skal derfor heller ikke være nogen hemmelighed, at vi allerede i denne har interesserede købere på vej til Spanien. Mange af de besøgende ønskede ganske enkelt at handle bolig inden for meget kort tid, og de var helt afklarede i forhold til ønsker og forventninger, fortæller Poul Erik Hansen om de mange målbevidste besøgende, som var forbi Solboligers stand.
En helt uvildig analyse fra messens besøgende baseret på et spørgeskema viser, at 83 procent af de besøgende har planer om at investere i en udenlandsk bolig og hele 44 procent af disse forventer, at det sker i løbet af de næste 12 måneder. Sammenlagt angiver 90 procent af svarerne, at de forventer at have ført deres drøm ud i livet inden for de næste 3 år.
Jesper Arffmann fra AlanyByg, som sælger boliger i Tyrkiet bekræfter også messegæsternes store interesse.
- Allerede lørdag ved middagstid havde vi lavet aftaler med flere seriøse købere, end vi havde turdet håbe. De var alle meget målbevidste og havde truffet beslutningen om at købe, og vi forventer helt sikkert, at vores deltagelse på messen resulterer i konkrete handler. Faktisk var vi lidt i tvivl om, om vi overhovedet skulle tage med, men den beslutning har vi bestemt ikke fortrudt, fastslår Jesper Arffmann.
Messearrangør Ole Bolvig Hansen fra Bolig i Udlandet lægger derfor ikke skjul på, at weekendens messe efterlod et klart indtryk af købernes forventning om, at bunden er nået for prisniveauet på det udenlandske boligmarked med lave priser, lave renter og et stort udbud af boliger.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›