Boliger til salg i 2019: Køberne har mere at vælge imellem end sidste år

Udgivet den 03-01-2019  |  kl. 06:00  |  

Helt nye udbudstal fra Boligsiden.dk viser, at der er små 35.000 villaer og rækkehuse til salg i Danmark. Helt præcist har de købere, der er på markedet i starten af 2019 tre procent flere huse at vælge mellem end på samme tidspunkt sidste år.

"2018 har været et godt år for handlen med huse i Danmark. Der er solgt flere villaer og rækkehuse end tidligere, og priserne er steget. Det har en forstærkende effekt på udbuddet, for når sælgerne kan få den rigtige pris, er der flere, der tænker, at det er tid at slå til. Derfor går vi ind i 2019 med et udbud, der er højere end i starten af 2018," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.dk.

Der er en bred tendens i hele landet til, at udbuddet er højere i starten af i år sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Især nogle steder på Sjælland er antallet af til salg-skilte steget markant, og Høje-Taastrup og Herlev topper listen med en stigning tæt på 50 procent.

"I de kommuner der ligger tæt på København er priserne steget markant de seneste tre år, og flere husejere er blevet modne til at høste den værdistigning. Det kan de gøre ved at sælge til dem, der enten skal have deres første ejerbolig tæt på København, eller til dem der vil flytte ud af ejerlejligheden i hovedstaden, men som ikke vil flytte for langt væk fra byen," siger Birgit Daetz.

Markant flere ejerlejligheder til salg

Det er ikke kun udbuddet af huse, der er steget. Også antallet af ejerlejligheder til salg er højere end sidste år. Det er der imidlertid helt andre årsager til. For i 2018 blev der solgt markant færre ejerlejligheder end i året før – især i København.

"Antallet af ejerlejligheder til salg i Danmark er 25 procent højere end i starten af 2018, og tendensen er størst i og omkring København, Aarhus og Aalborg. Det skyldes det lavere salg, der er en konsekvens af høje priser og skærpede lånekrav. Der er altså opbygget en stor udbudsreserve af ejerlejligheder, og hvis den skal barberes ned i løbet af 2019, er det afgørende, at der bliver solgt mere end i 2018," påpeger Birgit Daetz.

Udbudstallene for ejerlejligheder viser, at der er små 8.000 ejerlejligheder til salg i starten af 2019. Vi skal tilbage til 2012 for at finde et tilsvarende højt niveau.

Udbud af villaer og rækkehuse primo januar 2019

Region Udbud, Antal Boliger Ændringer Måned, % Ændringer År, %
Hele landet 34.764 -1,9 % 3,0 %
Region Hovedstaden 5.077 2,4 % 4,1 %
Region Midtjylland 8.973 -3,4 % 5,5 %
Region Nordjylland 5.342 -2,4 % 8,1 %
Region Sjælland 6.294 -1,9 % 4,6 %
Region Syddanmark 9.078 -2,4 % -3,4 %

(Kilde: Boligsiden.dk)

Top 10: Kommuner med størst stigning i udbud af villaer og rækkehuse

Kommune Udbud primo 2018 Udbud primo 2019 Ændring
1.      Høje Taastrup 152 225 48,0 %
2.      Herlev 53 77 45,3 %
3.      Halsnæs 118 161 35,4 %
4.      Dragør 86 116 34,9 %
5.      Norddjurs 309 413 33,7 %
6.      Randers 605 787 30,1 %
7.      Mariagerfjord 331 417 26,0 %
8.      Hørsholm 148 183 23,6 %
9.      Næstved 489 600 22,7 %
10.   Fredensborg 159 195 22,6 %

(Kun kommuner med et udbud på minimum 50 villaer og rækkehuse er med i opgørelsen. Kilde: Boligsiden.dk)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

09:56 Sampo-topchef fremhæver to grunde til "et helt perfekt match" med Topdanmark
09:39 Jyske Bank ser ingen større effekt på forsikringsmarkedet efter Topdanmark-overtagelse
09:21 Djurslands Bank opjusterer forventningerne efter stærk start på året
09:15 Aktier/åbning: Topdanmark sendes til tops efter købstilbud fra hovedaktionær
09:01 Topdanmarks næstformand om Sampos købstilbud: Bliver stærkere på dansk og nordisk plan
08:48 Obligationer/åbning: Renterne kommer lidt igen i let positivt marked
08:38 Topdanmark overtages af Sampo med stor præmie til aktionærerne
08:26 Aktier/tendens: Topdanmark løber med rampelyset efter købstilbud fra Sampo
07:54 Råvarer: Oliepriserne falder mandag på stigende råolieproduktion og faldende output i Kina
07:28 Kinas industriproduktion skuffer - men detailsalg bedre end ventet
07:27 Obligationer/tendens: Renterne klar til at kravle op igen efter tungt fredagsdyk
07:18 Torm skal i C25: Nordnet spår god entre med flere forbehold
06:43 Asien: Stort japansk dyk trækker kraftigt ned - fransk uro spøger stadig
06:34 Novo-topchef vil frivilligt vidne for Bernie Sanders' senatskomite
06:32 Valuta: Euro holder sig nær laveste niveau siden 1. maj
06:32 USA/T-bond: De lange rente satte sig igen lidt fredag
06:32 USA/lukning: Marginalt fald - Nvidia, Broadom og Adobe holdt hånden under markedet
06:30 Kalender med link - mandag den 17. juni
17:50 Apple ventes sigtet i EU under lovgivning mod Big Tech
17:49 Europa/lukning: Bøllebank til franske og italienske aktier i dybrødt marked