Boligjagt i byen: Her er prisstigningerne minimale

Udgivet den 26-02-2017  |  kl. 06:00  |  

Byhuse (Boligsiden.dk)

Det er ikke overraskende, at priserne på villaer falder i takt med, at kilometerantallet ind til København stiger. Men ser man på prisforskellen på flere parametre, således at fokus også rettes mod kvadratmeterprisen hen over en årrække, er det straks mere interessant.

I 2011 lå kvadratmeterprisen på et hus i indre København på omkring 35.000 kroner, og i 2016 lå den på 60.000 kroner. Der er dermed tale om en stigning på knap 70 procent på blot fem år.

"Det mest interessante er dog, at forskellen hen over årene er mærkbart mindre, hvis vi bevæger os blot 10 kilometer væk fra centrum. Her er forskellen mellem 2011 og 2016 ikke større end 5.000 kroner, og vi kan se, at den minimale forskel i prisudviklingen bliver mindre og mindre, jo længere vi kommer ud af byen," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Hun pointerer, at priserne naturligvis varierer alt efter, om du kører mod syd, vest eller nord.

Prisudvikling i Smilets By
Mens huspriserne i indre København udviklede sig med tøvende skridt fra 2011 til 2013, har kvadratmeterprisen siden taget markante spring hvert eneste år. Frem til sidste år har den ligget på omkring 5.000 kroner årligt.

I landets næststørste by har prisudviklingen på huse været en anelse mindre konsekvent. I Aarhus midtby lå kvadratmeterpriserne på samme niveau fra 2011 til 2014, hvorefter de lavede et spring på 5.000 kroner og året efter yderligere 9.000 kroner, så kvadratmeterprisen på huse beliggende i en radius af en kilometer fra centrum lå på 44.000 kroner i 2016.

"I Aarhus skal man dog ikke meget mere end fem kilometer uden for centrum, før prisstigningerne over tid er minimale. Forskellen fra 2011 til 2016 er på blot 3.000 kroner, og bevæger du dig yderligere fem kilometer ud, er forskellen ikke større end en tusindlap," siger Birgit Daetz.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Dansk i top og bund af rødt marked trykket af jobtal
17:03 Fredagens obligationer: Renterne steg igen efter stærk amerikansk jobrapport
17:02 Fredagens aktier: Ambu trodsede rødt marked med kæmpe stigning efter opjustering
15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december
14:00 Ørsted får skåret over 20 pct. af kursmålet hos Nykredit
13:53 USA/tendens: Delta Air Lines belønnes for regnskab i nervøst marked før jobtal
13:44 Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal
13:05 B&O-topchef: Holder stand trods kinesisk nedgang forud for vigtigt strategiskifte
12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:50 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier