Boligkøbere siger nej tak til trapper

Udgivet den 30-11-2017  |  kl. 06:00  |  
Trapper: Foto: Lindsay Henwood/Unsplash

Foto: Lindsay Henwood/Unsplash

Når der kommer store liebhavervillaer til salg, så er de indimellem så store og med så mange trapper, at man kan blive helt svedig bare ved tanken om at skulle bevæge sig op og ned af dem flere gange om dagen.

En afstemning blandt brugerne på Boligsiden.dk viser da også, at de fleste boligkøbere ikke gider flere etager. Hele 68 procent svarer, at hvis de skal købe villa eller rækkehus, foretrækker de et hus i ét plan.

"Den her afstemning viser, at køberne går mere efter de praktiske elementer i en bolig. I étplanshusene er der ingen fugtig kælder, køberen skal vedligeholde. Andre foretrækker étplanshusene med tanke på deres alderdom, der ikke rimer på ture op og ned af trapper," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Minimal prisforskel

Der er altså væsentlige praktiske argumenter for at vælge et hus i ét plan. Til gengæld er der ingen økonomiske argumenter for det samme. Nye tal fra Boligsiden.dk viser, at der kun er 65 kroners forskel i kvadratmeterprisen på villaer solgt i 2017 i henholdsvis ét og flere plan.

"Hvis køberne fravælger husene med flere etager af økonomiske årsager, så viser de her tal, at fravalget er helt ubegrundet. Tager vi to huse på 100 kvadratmeter, hvor det ene er et étplanshus, og det andet har flere etager, så er forskellen på sølle 6.500 kroner og i et leje, som de fleste købere alligevel forhandler ned," påpeger Birgit Daetz.

Sådan gjorde vi
Fra den 9. til den 20. november spurgte vi brugerne på Boligsiden.dk: "Foretrækker du et etplanshus eller flere etager, hvis du skal købe villa eller rækkehus?". De i alt 1.192 svar fordelte sig således:

LÆS OGSÅ: Hver femte kan maksimalt købe bolig for en million

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯