Aktier/middag: ISS er agterlanterne i halvsurt marked

Udgivet den 02-07-2024  |  kl. 11:33  |  
Maersk

Efter en fin start på ugen er markedet vendt rundt tirsdag, hvor ISS trækker mest ned i eliteindekset, C25, oven på et skidt regnskab fra servicekoncernens franske rival Sodexo.

Samlet er der dog pres på et lille flertal af eliteaktierne, herunder ugens foreløbige store vindere A.P. Møller-Mærsk og DSV. De strøg begge til vejrs mandag, efter at Mærsk trak sig fra budprocessen om den tyske transportkoncern DB Schenker.

C25-indekset ligger midt på dagen 0,3 pct. lavere i 1965,54 efter en stigning mandag på 0,9 pct.

- DB Schenker-processen var den altoverskyggende historie i går, men i dag er der ikke meget nyt.

- Stemningen er let negativ også ude i Europa. Vi kom fint nok i gang i går, men i dag trækker markedet sig lidt, siger Lars Hytting, chef for aktiehandel hos Artha Kapitalforvaltning.

FRANSK RIVAL TRÆKKER ISS MED NED

Helt i bunden af C25 ligger ISS 2,4 pct. lavere i 118 kr. oven på et skuffende regnskab for andet kvartal fra franske Sodexo, der falder over 5 pct. på børsen i Paris.

Også Ørsted ligger 2,2 pct. lavere i 367,90 kr. Der er tilsyneladende ikke nyt fremme.

Desuden falder Mærsk med 0,9 pct. til 12.750 kr. målt på B-aktien. Nedturen følger dog en stigning på godt 6 pct. mandag, da Mærsk trak sig fra budprocessen om den tyske transportkoncern DB Schenker, og derved undgik et opkøb til et trecifret milliardbeløb, som analytikere vurderer ville øge risikoen i Mærsk.

DSV, der til gengæld ventes at kunne høste store synergier ved et opkøb, falder 0,5 pct. til 1137,50 kr. efter en gevinst på over 7 pct. madag.

CARLSBERG FÅR LØFTET ANBEFALING

I toppen af C25 stiger Rockwool med 2,3 pct. til 2890 kr. tilsyneladende uden bagvedliggende nyt.

Carlsberg har fået nyt fra Morningstar, der har løftet sin anbefaling af aktien til "køb" fra "hold". Kursmålet for aktien fastholdes imidlertid på 970 kr., så den nye anbefaling skyldes formentlig mest af alt, at kursen på bryggeriaktien siden slutningen af april 2024 er faldet fra 943 kr.

Tirsdag middag handles Carlsberg-aktien 0,7 pct. højere i 849,80 kr.

Blandt sidepapirerne er der rift om Chemometec, der har offentliggjort en række foreløbige salgstal for regnskabsåret 2023/24.

Hertil kommer positiv omtale i Børsen, der skriver, at analytikere spår, at aktien vil stige efter en gevaldig nedtur siden toppen i 2021.

Selskabet, der laver celletællere, stiger 10 pct. til 332,20 kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Danmark❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

12:45 Novo ser flere begrænsninger i studie der kæder supersællerter sammen med sjælden øjenlidelse
12:41 Skeptisk Pandora-analytiker ser fortsat pres på aktien - andre ser potentiale
12:30 Obligationer/middag: Marginal rentestigning mens USA holder fri
11:56 Aktier middag: Zealand i rekord i afdæmpet men positivt marked
11:32 B&O har sikret opbakning til at hente nye penge
11:17 USA/Danske: Kongetallet fredag kan give store bølgeskvulp på finansmarkederne
09:45 Topdanmark får sænket anbefalingen hos Danske Bank op til regnskab
09:27 Obligationer/åbning: Lidt højere rente op til tungt tal fredag
09:22 Aktier/åbning: Banker i toppen af lysegrønt C25
09:14 Mærsk får løftet kursmålet hos Kepler - fortsat negativ anbefaling
09:01 Torm får indledt dækningen hos Arctic Securities med købsanbefaling
08:31 Aktier/tendens: Stille svag positiv dag i udsigt - B&O har leveret regnskab
07:57 Obligationer/tendens: Renter ventes at køre sidelæns på amerikansk lukkedag før jobrapport
07:49 Råvarer: Oliepriserne falder på grund af tegn på en langsommere amerikansk økonomi
07:44 Vestas får sænket anbefalingen hos spansk storbank
07:40 Pandora/RBC: Kursmål sænkes til 920 kr. fra 1050 kr. - fortsat "underperform"
06:45 Asien: Stigninger med tyngden lagt på teknologi
06:34 B&O: Vil accelerere væksten og forhøje kapitalen med 20 pct.
06:34 B&O: Havde mindre fremgang i salget i fjerde kvartal
06:34 Novo Nordisks storsællert forbundet med sjældent synstab i studie