Boligpriser: Her er strandvejen billigst

Udgivet den 22-09-2017  |  kl. 06:00  |  

Vej, Strandvejen, Træ, Hellerup (Foto: David Buchmann - Boligsiden.dk)

Udsigt til bølgebrus og strand lige om hjørnet hitter på boligmarkedet, og derfor er huspriserne på landets 'Strandvejen' som regel til den dyre side. Der er dog markante forskelle på, hvad det koster at slå sig ned på den attraktive vej alt efter, hvor i landet du køber hus.

Den billigste Strandvejen ligger i 6854 Henne, hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris er på knap 5.500 kroner. I den anden ende af skalaen er 2920 Charlottenlund, hvor prisen er 10 gange så høj. Det viser en opgørelse fra Boligsiden.dk over hussalget på Strandvejen i de seneste fem år.

Huse til 10 millioner kroner
"Ser man på den faktiske salgspris, er det dog 2930 Klampenborg, der topper listen. Her lyder den gennemsnitlige pris på lidt over 10 millioner kroner, hvilket er 2,5 millioner kroner mere end i Charlottenlund. Det betyder med andre ord, at de huse, der er blevet solgt i Klampenborg er en hel del større, når vi ser på antallet af boligkvadratmeter," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Den næsthøjest salgspris på Strandvejen er beliggende langt væk fra det såkaldte whisky-bælte nord for København, nemlig i 8000 Aarhus C. Kun omkring 38.000 kroner adskiller første- og andenpladsen.

Huset med den højeste kvadratmeterpris i Charlottenlund, der er til salg lige nu, er en lille bolig på blot 42 kvadratmeter til knap 3,8 millioner kroner. Til gengæld er prisen 90.357 kroner for hver af husets kvadratmetre.

Top 5: Dyreste Strandvejen

Postnummer Gn.snitlig kvm.pris Gn.snitlig salgspris
2920 Charlottenlund 56.006 kr. 7.707.366 kr.
2930 Klampenborg 46.963 kr. 10.237.963 kr.
3060 Espergærde 35.616 kr. 5.690.000 kr.
8000 Aarhus C 35.386 kr. 10.220.000 kr.
2980 Kokkedal 29.596 kr. 6.129.500 kr.

Top 5: Billigste Strandvejen

Postnummer Gn.snitlig kvm.pris Gn.snitlig salgspris
6854 Henne 5.426 kr. 859.800 kr.
7741 Frøstrup 5.703 kr. 1.094.000 kr.
4281 Gørlev 6.934 kr. 921.111 kr.
7600 Struer 7.125 kr. 1.148.571 kr.
3770 Allinge 7.520 kr. 1.194.615 kr.

(Opgørelsen viser salgspriser for solgte villaer og rækkehuse fra 2013-2017 på strandvejen. Kun veje med minimum fem handler optræder i oversigten. Kilde: Boligsiden.dk)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Danske fedmeaktier blødte og trak Europa i rødt
17:19 Fredagens obligationer: Renter faldt efter amerikanske inflationstal
17:18 Novo banket i bund efter skuffende data - aktionærerne tabte omkring 690 mia. kr.
17:06 Fredagens aktier: Øretæver til Novo Nordisk og Zealand Pharma giver solid C25-nedtur
15:46 USA/åbning: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens inflationsdata skærer lidt af dykket
15:17 Jeudan har milliarder klar til opkøb: "Øget optimisme kan give flere transaktioner i 2025"
15:15 Novo/Jyske Bank: Kursreaktion virker som overreaktion
14:29 USA/tendens: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens frygt for nedlukning varsler rød start
13:33 Korr: Udsalg af Novo-aktier presser kronen
13:24 Udsalg af Novo-aktier presser kronen
12:29 Sydbank-analytiker: Voldsomt kursfald afspejler skuffelsen over Cagrisema-data
12:25 Europa/aktier: Danske fedmeaktier bløder og trækker Europa i rødt
12:22 Novo smadres på børsen efter skuffende fedmestudie - aktien taber 770 mia. kr.
12:11 Novos styrtdyk trækker C25-indekset ned i sit fjerdestørste fald nogensinde
12:09 Gubra og Zealand Pharma trækkes med ned af negativt nyt til Novo Nordisk
12:05 Novo lever ikke op til egne forventninger i vigtigt studie - aktien mister 900 mia kr -NY2
11:56 Novo lever ikke op til egne forventninger i kursfølsomt studie - aktien mister 700 mia kr
11:48 Aktier/middag: Zealand Pharma bankes tocifret ned efter FDA-afvisning og trækker C25 ned
11:28 Obligationer/middag: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
10:49 Jefferies ser kurslussing til Zealand Pharma som købsmulighed