Boligpriserne er historisk høje - alligevel er det billigt at købe

Udgivet den 26-11-2020  |  kl. 06:00  |  
Villaer. Foto: David Buchmann (Boligsiden.dk)

Foto: Boligsiden

Boligsidens seneste markedsindeks viste, at priserne på huse, ejerlejligheder og sommerhuse lige nu er på det højeste niveau i indeksets 11-årige historie. Køberne skal altså betale rekordstore summer for at købe boliger.

Alligevel er det samtidig historisk billigt at købe, og det skyldes de meget lave renter og købernes indkomster.

"Der er gang i et meget langt opsving på boligmarkedet, der er accelereret i år på trods af, at corona i en periode i foråret skabte usikkerhed. Tallene viser, at priserne på boliger ikke har været højere, så længe vi har målt dem, og vi kan se, at priserne stiger mere, end de plejer på den her tid af året. Når det alligevel er historisk billigt at købe bolig, er det fordi det er billigt at låne penge til boligkøb, og fordi køberne har god luft i deres privatøkonomi," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Boligbyrden er historisk lav

En ny analyse fra Realkredit Danmark af den såkaldte boligbyrde understreger Birgit Daetz' pointe. Boligbyrden måler sammenhængen mellem udgifterne til at købe og eje en bolig i forhold til købernes disponible indkomster.

Analysen viser, at boligbyrden lige nu er meget lav, og at det derfor er historisk billigt at komme ind på boligmarkedet.

"Udgifterne til at købe og eje et parcelhus i forhold til vores disponible indkomster befinder sig på landsplan tæt på et rekordlavt niveau. Vi er omkring 25 procent under det historiske gennemsnit for de seneste 35 år. Med andre ord er det billigt at få adgang til boligmarkedet, og det er med til at understøtte aktiviteten på boligmarkedet i øjeblikket. De lave renter er en vigtig forklaring på, at boligbyrden ikke indikerer større ubalancer på boligmarkedet, men konklusionen kan hurtigt blive vendt på hovedet, hvis renterne stiger mærkbart," siger Christian Hilligsøe Heinig, der er cheføkonom i Realkredit Danmark.

Flere bolighandler på vej

Den meget lave boligbyrde er altså, som Hilligsøe Heinig siger, med til at forklare væksten i antallet af bolighandler i år. Allerede i slutningen af oktober nåede antallet af bolighandler op på det samme niveau som i hele 2019.

"Der har været rekordmange købere i år i hele Danmark. Det gælder på alle dele af markedet - ikke mindst for sommerhuse. Mange flere købere har haft økonomi til at realisere drømmen om en bolig nummer to, og det er en meget klar indikator for den gode privatøkonomi og den lave boligbyrde. Og så længe boligbyrden er så lav, kan antallet af bolighandler også de kommende måneder forblive på det meget høje niveau," siger Birgit Daetz.

Og netop forventningen til boligbyrden er, at den vil forblive lav det kommende halve år, fordi renterne ikke kommer til at stige.

"Helt overordnet er det svært at se de store rentestigninger det kommende halve års tid. Som følge af et lavt inflationspres og en genopretning af økonomierne efter det store vækstdyk i kølvandet på coronakrisen vil centralbankerne fortsat være meget aktive med lave pengepolitiske renter og store opkøbsprogrammer, der holder en hånd over potentialet for rentestigninger," siger Hilligsøe Heinig og kommer alligevel med et lille 'men', der handler om coronavaccine.

"Den seneste tids positive vaccinenyheder betyder, at der er håb om, at vi kan få pandemien under kontrol i løbet af 2021, og at vi dermed kan vende tilbage til en mere normal hverdag uden restriktioner. I så fald kan renterne stige, men det bliver ikke store stigninger. Med andre ord ser boligbyrden ud til at holde sig på et meget lavt niveau i en historisk kontekst, når vi snakker om det brede parcelhusmarked i Danmark."

The post Boligpriserne er historisk høje - alligevel er det billigt at købe first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Danske fedmeaktier blødte og trak Europa i rødt
17:19 Fredagens obligationer: Renter faldt efter amerikanske inflationstal
17:18 Novo banket i bund efter skuffende data - aktionærerne tabte omkring 690 mia. kr.
17:06 Fredagens aktier: Øretæver til Novo Nordisk og Zealand Pharma giver solid C25-nedtur
15:46 USA/åbning: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens inflationsdata skærer lidt af dykket
15:17 Jeudan har milliarder klar til opkøb: "Øget optimisme kan give flere transaktioner i 2025"
15:15 Novo/Jyske Bank: Kursreaktion virker som overreaktion
14:29 USA/tendens: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens frygt for nedlukning varsler rød start
13:33 Korr: Udsalg af Novo-aktier presser kronen
13:24 Udsalg af Novo-aktier presser kronen
12:29 Sydbank-analytiker: Voldsomt kursfald afspejler skuffelsen over Cagrisema-data
12:25 Europa/aktier: Danske fedmeaktier bløder og trækker Europa i rødt
12:22 Novo smadres på børsen efter skuffende fedmestudie - aktien taber 770 mia. kr.
12:11 Novos styrtdyk trækker C25-indekset ned i sit fjerdestørste fald nogensinde
12:09 Gubra og Zealand Pharma trækkes med ned af negativt nyt til Novo Nordisk
12:05 Novo lever ikke op til egne forventninger i vigtigt studie - aktien mister 900 mia kr -NY2
11:56 Novo lever ikke op til egne forventninger i kursfølsomt studie - aktien mister 700 mia kr
11:48 Aktier/middag: Zealand Pharma bankes tocifret ned efter FDA-afvisning og trækker C25 ned
11:28 Obligationer/middag: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
10:49 Jefferies ser kurslussing til Zealand Pharma som købsmulighed