Boligsalg: Denne uge er årets bedst sælgende

Udgivet den 16-06-2017  |  kl. 06:00  |  

Den spæde sommer er højsæson for hushandler, og dykker man ned i salgsstatistikkerne, er det ganske tydeligt, at der er særligt meget aktivitet på markedet en enkelt uge om året. Uge 26 er med et gennemsnitligt antal handler på 1.344 styks den absolut bedst sælgende.

Opgørelsen, der er baseret på hussalg siden 1992, viser ikke kun, i hvilken uge salget topper, men den tegner også et billede af, hvornår på året aktiviteten daler.

"Boligkøberne bliver ramt af boligkuller i foråret. Herefter stiger kurven over salget, indtil den topper omkring tiden inden, skolernes sommerferie begynder, hvorefter vi ser et meget tydeligt fald i handelsaktiviteten. Den sløveste sommeruge er uge 30, hvor der i gennemsnit bliver solgt 834 huse," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Uge 52 skraber bunden

Uge 30 er dog særdeles aktiv, hvis man sammenligner med årets absolut dårligst sælgende uge, der ikke overraskende er uge 52. Her bliver der blot solgt halvt så mange huse, og der bliver ikke meget mere aktivitet i uge 1 og 2, der følger i halen på bundproppen.

"Tiden omkring jul og nytår er altid stille på boligmarkedet. Det er de færreste, der holder åbent hus midt i julehyggen, men omvendt er de boligejere, der sætter huset til salg i december som regel interesseret i et hurtigt salg. Og det kan man udnytte som potentiel køber til at forhandle sig frem til et fornuftigt nedslag i prisen. Det kan med andre ord godt betale sig at handle, når der er få mennesker i butikken," siger Birgit Daetz.

Det samme gælder på markedet for ejerlejligheder, hvor også uge 26 og 52 indtager top og bund i salgsstatistikken med et gennemsnitligt salg på henholdsvis 405 og 145 styks.

Salgsrekorder for hushandler
Den ultimativt bedst sælgende uge siden 1992, er uge 27 i 1998, hvor der blev handlet 1.866 huse. Dernæst følger uge 26 i 2005 med 1.857 salg. I uge 52 i 2012 var salget derimod minimalt. Ugen får således en bundplacering med blot 172 solgte huse.

Top 5: Bedst sælgende uger

Uge Antal handler i gn.snit
26 1.344
25 1.280
27 1.228
22 1.226
24 1.219

Bund 5: Dårligst sælgende uger

Uge Antal handler i gn.snit
52 419
1 561
2 782
30 834
49 842

(Tallene dækker over det gennemsnitlige antal af solgte villaer og rækkehuse pr. uge i perioden 1992-2016. Kilde: Boligsiden.dk)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

06:34 Genmabs top og bundlinje bedre end ventet - høje omkostninger bør ej bekymre mener Sydbank
06:32 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
06:32 Valuta: Amerikansk arbejdsmarkedsrapport i centrum på japansk helligdag
06:32 USA/T-bond: Nyt rentefald efter Powells udelukkelse af renteløft
06:32 USA/lukning: Solid fremgang trukket af Apple og Nvidia
06:30 Kalender med link - fredag den 3. maj
06:05 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
18:00 Svitzer/Citi: Indleder dækning med "køb"
17:54 Europa/lukning: Kundeservicekoncern toppede i misfornøjet marked
17:35 STG's forventning om vækstopsving i andet kvartal giver fastholdt prognose
17:27 Genmabs bundlinjen bugner efter store finansindtægter - Darzalex sender toplinjen frem
17:04 Torsdagens aktier: Nedtur til Novo og Mærsk på hæsblæsende regnskabsdag med GN i front
17:01 Torsdagens obligationer: Renterne faldt en smule inden vigtigt jobtal fredag
15:40 USA/åbning: Endelig konklusion på Powells kommentarer giver grøn start
14:35 Aktiechef om ISS-fald: Det er gået op for markedet at aktien ikke er en nytårsraket
14:24 USA/tendens: Lettelse at spore efter Powells afvisning af renteforhøjelse
13:15 Valuta: Yen svækkes igen fra styrket niveau efter mistænkt intervention
13:04 Alm. Brand Groups topchef om flot kvartal: Prognosen tipper måske lidt mod den høje ende
12:26 Mærsk-topchef har svært ved at se aktietilbagekøb vende tilbage i år
12:03 Europa/aktier: Powell-kommentarer og regnskaber holder markedet på tæerne