Boligsalget haler ind på 2015

Udgivet den 23-06-2016  |  kl. 06:00  |  

Rækkehus. Foto David Buchmann (Boligsiden.dk)

Det har været svært at hamle op med sidste års boligsalg, men der bliver gjort en indsats hos ejendomsmæglerne rundt omkring i landet. Med knap 4.000 solgte villaer og rækkehuse i hele landet i maj er antallet af hushandler i årets første fem måneder nu syv procent lavere end i samme periode af 2015. I april måned lå antallet af hushandler år til dato otte procent lavere end i samme periode af 2015.

 

"Salget af villaer og rækkehuse i år haler stille og roligt ind på 2015, og i maj blev forskellen mindsket med et procentpoint. Sidste år fik udskrivelsen af valget boligmarkedet til at bremse lidt op, og hussalget dykkede en smule i maj. Det kan være grunden til, at salget nu haler ind. Der er stor sandsynlighed for, at forskellen mindskes yderligere i andet halvår af 2016, da salget sidste år bremsede yderligere op efter sommerferien. Men år til dato er hushandlerne altså stadig bagud på point", siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

 

Cheføkonom fra Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig mener, at forklaringen på nedgangen i handler kan findes dels i den økonomiske situation i år og dels i det usædvanlige boligmarked sidste år.

 

"Boligmarkedet er gået lidt ned i gear i forhold til 1. halvår af 2015 – både som følge af lidt højere renter men også som følge af større usikkerhed omkring styrken af det økonomiske opsving herhjemme. Her skal man dog huske på, at handelsaktiviteten fik et stort rygstød i starten af sidste år som følge af den usædvanlige rentesituation i kølvandet på kronekrigen samt på daværende tidspunkt stor optimisme omkring økonomien direkte afspejlet i en særdeles høj forbrugertillid", siger Christian Hilligsøe Heinig.

 

Yderområder i fortsat fremgang

Vest- og Sydsjælland er fortsat den eneste landsdel, der i årets fem første måneder har haft flere salg af villaer og rækkehuse end i samme periode sidste år. Men ser man på maj måned alene, har også Sydjylland og Bornholm haft flere hushandler end i samme måned sidste år.

 

"Ændringer på boligmarkedet starter i storbyerne og spreder sig som ringe i vandet til områderne længere væk fra byerne, og det er de ringe, vi nu ser på Bornholm, i Sydjylland og Vest- og Sydsjælland", siger Birgit Daetz.

 

Salg af villa/rækkehuse maj 2016 fordelt på landsdele

Villa/rækkehus Antal 2016 Ændring i forhold til 2015
Bornholm 100 14%
Fyn 400 -11%
København by 200 -16%
Københavns omegn 400 -5%
Nordjylland 400 -3%
Nordsjælland 500 -2%
Sydjylland 500 9%
Vest- og Sydsjælland 500 8%
Vestjylland 300 -3%
Østjylland 600 -10%
Østsjælland 300 -10%

 

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

12:50 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske med chokoladeproducent i top
12:34 Mærsk har fragtet gods gennem Rusland trods internt forbud
12:29 Investeringsstrateg peger på favoritter inden ny fase med rentenedsættelser
11:56 Gaspriser stiger fra syv ugers lavpunkt: Højt lagerniveau i Europa før fyringssæson
11:53 Obligationer/middag: Rente i ro forud for temperaturmåling på amerikanske forbrug
11:41 Aktier/middag: DSV i fremgang på efterdønninger men fokus er på Fed
11:26 Roblon tæt på nulresultat i tredje kvartal - fastholder årsprognosen
11:08 Renten i laveste niveau i flere år på udsigt til mange rentesænkninger
11:03 Tyskland: ZEW-tilliden skuffede gevaldigt i september
10:50 ECB's Simkus ser kun lille sandsynlighed for rentesænkning i oktober
09:16 Rovsing går i plus og sigter efter højere omsætning næste år
09:14 Aktier/åbning: DSV og Nordea med fremme i grønt C25-felt før detailsalg fra USA
08:55 Obligationer/åbning: Mindre rentefald forud for afgørende detailsalg og rentemelding
08:48 Tivoli forventer flere penge i kassen efter flot sensommer
08:18 Aktier/tendens: DSV kan køre frem på kursmålsbonanaza før detailsalg og rentemelding
08:12 Green Hydrogen Systems får ny finansdirektør
08:03 Topdanmark-aktionærer misser gevinst ved ikke at bakke op om salg
07:24 Obligationer/tendens: Detailsalg kan blive tungen på vægtskålen for Fed
07:21 DSV's kursmål hæves til 1800 kr. fra 1550 kr. af Bernstein
07:08 Råvarer: Oliepriserne stiger forud for rentemøde i Federal Reserve