Boligsidens Markedsindeks: Højeste sommerhuspriser i fire år

Udgivet den 08-07-2015  |  kl. 06:00  |  

Hede, Stråtag, Hus, Villa, Mark, Eng, Skov, Sommerhus, Fritidsbolig, Natur, Landet (Foto: David Buchmann - Boligsiden.dk)

Juni gav sommerhusejerne lidt velfortjent medvind. Salgsprisen på et sommerhus steg med 1 procent fra maj til juni og ligger nu på 14.252 kroner pr. kvadratmeter. Det er 4,1 procent højere end på samme tid sidste år, og salgsprisen for et sommerhus er på landsplan den højeste siden august 2011.

 

”Salgsprisen på et sommerhus er steget meget det seneste år, men vi skal ikke længere tilbage end til første halvår af 2011, hvor salgsprisen i gennemsnit lå på lige knap 15.000 kroner pr. kvadratmeter. Så der er ikke tale om et historisk højt prisniveau nu, men priserne er på vej tilbage, efter at de dykkede i årene 2012-14”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

 

61 procent af de sommerhuse, der har været til salg i første halvår af 2015, er blevet solgt. Det er langt flere end sidste år, hvor salgsprocenten lå på 52 i samme periode.

 

”De lave renter har betydet, at mange både har haft lyst og råd til at købe sommerhus igen. Noget af stigningen skyldes, at udbuddet er lavere i år end sidste år, men det er stadig en markant stigning i salgsprocenten i første halvår, der er den højeste siden 2010, hvor Boligsiden.dk begyndte at måle”, siger Birgit Daetz.

 

Udbuddet af sommerhuse steg med 1,7 procent i juni, men ligger 2,8 procent under sidste års niveau. Salgstiden faldt med 5,3 procent og endte på 295 dage, og også nedslaget faldt med 0,9 procent og endte på 979 kroner pr. kvadratmeter.

 

Salgspriserne fortsætter op på villaer og ejerlejligheder

Også i juni fortsatte salgspriserne opad på både villaer og ejerlejligheder, men stigningen er bremset lidt op. Salgsprisen steg med 0,6 procent, mens salgsprisen på ejerlejligheder steg med 0,9 procent den seneste måned. Salgstiden fortsætter nedad for alle boligtyper.

 

Større rabat på ejerlejligheder

Nedslaget faldt med 1,7 procent for villaer i juni, men steg måske lidt overraskende med 2,5 procent for ejerlejligheder. I Region Hovedstaden var nedslaget 6,2 procent større i juni sammenlignet med maj. På landsplan blev der i juni givet nedslag på 364 kroner pr. kvadratmeter for ejerlejligheder, og 339 kroner pr. kvadratmeter i Region Hovedstaden.

 

Se hele markedsindekset her, hvor tallene for juni kan ses fra kl. 9, og læs mere på Boligsiden.dk

 

Fakta

Boligsiden.dk har Danmarks mest opdaterede boligstatistikker og modtager indberetninger direkte fra ejendomsmæglere i hele landet, når bolighandlerne indgås. Boligsidens Markedsindeks udkommer i starten af hver måned og indeholder de nyeste og mest aktuelle tal om boligmarkedet til og med måneden før.

 

Kontaktperson:
Kommunikationsdirektør Birgit C. Daetz, Boligsiden A/S – mobil: 2121 0284.
Læs også mere på boligsiden.dk

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:04 Mandagens aktier: Zealand og Vestas faldt mest i rødt C25 mens Bavarian fik revanche
17:02 Mandagens obligationer: Renter tikkede op på dag med fokus på taler
16:54 Trumps rådgivere åbner for tidligere centralbankdirektør som finansminister
16:27 Nvidias regnskab kan blive ugens begivenhed: Strateg stiller særligt skarpt på tre ting
15:44 USA/åbning: Tesla får flyvende start på ugen i ellers afdæmpet marked
14:42 Græsk ECB-medlem: Rentesænkning i december er nærmest stensikker
14:22 USA/tendens: Rolig start i vente på uge med fokus på Nvidia
14:08 Novo Nordisk lancerer Wegovy i Kina
14:07 Tørlastindekset Baltic Dry falder med 1,6 pct. til 1756 point
13:35 Tesla fortsætter optur: Trump afsøger mulig lempelse af regler for selvkørende biler
13:16 Sønderslået AI-aktie stiger frem mod deadline for indsendelse af årsregnskab
12:48 Europa/aktier: Dansk selskab topper i lettere negativt Stoxx 600
12:46 Nordea fuldender opkøb af Danske Banks norske privatkunde- og private banking-forretning
12:36 Nvidia går rød dag i møde efter rygter om overophedning i ny chip
12:30 Spirit Airlines indgiver konkursbegæring
12:15 Obligationer/middag: Danske renter følger med udlandet op
11:39 Donald Trump udpeger "big tech"-kritiker til FCC-formandsposten
11:31 Aktier/middag: Bavarian Nordic tager revanche i splittet og lettere negativt C25
11:28 Tesla banker op i formarkedet med udsigt til ny lovgivning om selvkørende biler
11:16 Nomura venter Federal Reserve trækker i rentebremsen