Boligtip: Her er de billigste villaveje i landets største byer

Udgivet den 01-06-2018  |  kl. 06:00  |  
Villa på Kirkevej 6 i Bramming i Esbjerg Kommune. Foto: Home

Villa til salg på Esbjerg Kommunes billigste villavej, Kirkevej 6 i Bramming. Foto: Home

Det koster mange penge at købe en villa i landets fire største byer. Rigtig mange penge. Men har du blik for en god handel, ved du også, at det en rigtig god ide at holde øje med, hvilke områder i byen der er billigst.

Boligsiden.dk har undersøgt, hvad der er de billigste villaveje i de kommuner, hvor landets 10 største byer ligger. Og tænker du mere med pengepungen og mindre med øjet for beliggenhed, kan du spare tusindvis af kroner.

"Er du kreativ med beliggenheden, kan du score en billig villa i - eller tæt på - en af landets største byer. Rykker du for eksempel ind på Aalborgvej i Gandrup tæt på Aalborg, kan du få halv pris i forhold til gennemsnitsprisen, og du kan stadig komme til Jomfru Ane Gade på under en halv time. Og så får du langt mere plads for dine penge, end hvis du bruger dem på en villa i den centrale del af byen," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Giver råd til en bil

I det hele taget er det et godt tip, hver gang du flytter, at du fokuserer på, hvad du får i stedet for, hvad du går glip af. Det gælder også, når du skal gøre op med dig selv, om du vil bo i en skotøjsæske i byen eller i et palads i udkanten.

"Rykker du til et af de billigere områder, kan du få et bed med krydderurter og plads til ungernes trampolin i haven, og de penge du sparer, kan du bruge til at købe en bil eller et månedskort til det offentlige, så du kan komme ind til byen, så ofte du vil. Det er de færreste, der har råd til et hus helt inde i de største byer, så fokuser på, hvad du får i stedet for, hvad du misser. Gør du det, er der større chance for, at det giver mening for dig at være kreativ med beliggenheden," siger Birgit Daetz.

Herunder kan du se, hvad det koster at rykke ind på de billigste villaveje i forhold til gennemsnittet i de store byer.

Kommune Villavej Gennemsnitlig kvm.-pris på villavej Gennemsnitlig kvm.-pris på villaer i hele kommunen
København Stenløsevej, 2700 Brønshøj 28.116 kr. 33.400 kr.
Aarhus Østergårdsvej, 8355 Solbjerg 12.349 kr. 20.946 kr.
Odense Brogårdsvej, 5250 Odense SV 10.184 kr. 14.504 kr.
Aalborg Aalborgvej, 9362 Gandrup 6.599 kr. 14.196 kr.
Esbjerg Kirkevej, 6740 Bramming 7.567 kr. 11.719 kr.
Randers Helstrupvej, 8920 Randers NV 5.483 kr. 9.487 kr.
Kolding Sønderled, 6000 Kolding 9.847 kr. 11.659 kr.
Horsens Ellingvej, 8751 Gedved 5.286 kr. 11.448 kr.
Vejle Skovlunden, 7323 Give 7.093 kr. 11.398 kr.
Roskilde Gadstrupparken, 4621 Gadstrup 14.549 kr. 20.612 kr.

(Tabellen er baseret på villahandler i 2017 og 2018. Der skal have været minimum fem handler på vejen. De gennemsnitlige priser er baseret på alle villasalg i kommunen i 2017. Kilde: Boligsiden.dk)

Se huse til salg på de billigste villaveje

Er du blevet interesseret i de billigste villaveje, så er der faktisk også villaer til salg på de fleste af dem. Se et udvalg her:

Stenløsevej 83A, 2700 Brønshøj

Kontantpris: 3.695.000 kr.
Areal: 89 m²
Vær.: 4
M²-pris: 28.867 kr.
Se arkiv

Østergårdsvej 287, 8355 Solbjerg

Kontantpris: 2.295.000 kr.
Areal: 175 m²
Vær.: 6
M²-pris: 11.591 kr.
Se bolig

Brogårdsvej 72, Bellinge, 5250 Odense SV

Kontantpris: 3.795.000 kr.
Areal: 173 m²
Vær.: 6
M²-pris: 17.018 kr.
Se bolig

Aalborgvej 327, 9362 Gandrup

Kontantpris: 1.595.000 kr.
Areal: 156 m²
Vær.: 5
M²-pris: 6.537 kr.
Se bolig

Kirkevej 6, Sejstrup, 6740 Bramming

Kontantpris: 1.148.000 kr.
Areal: 118 m²
Vær.: 5
M²-pris: 9.729 kr.
Se bolig

Helstrupvej 50, Helstrup, 8920 Randers NV

Kontantpris: 895.000 kr.
Areal: 96 m²
Vær.: 3
M²-pris: 8.775 kr.
Se bolig

Sønderled 16, Bramdrupdam, 6000 Kolding

Kontantpris: 2.195.000 kr.
Areal: 170 m²
Vær.: 6
M²-pris: 11.738 kr.
Se bolig

Ellingvej 26, Elling, 8751 Gedved

Kontantpris: 1.498.000 kr.
Areal: 179 m²
Vær.: 5
M²-pris: 8.659 kr.
Se bolig

Skovlunden 137, Thyregod, 7323 Give

Kontantpris: 1.145.000 kr.
Areal: 142 m²
Vær.: 4
M²-pris: 7.484 kr.
Se bolig

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder