Brøndby fik underskud på 34,9 mio. - venter mindre overskud i 2011

Udgivet den 18-03-2011  |  kl. 10:21  |  

Brøndby er i dag kommet med årsregnskab.

Nettoomsætning er realiseret med 179,9 mio. kr. (2009: 249,3 mio. kr.).

Resultat før skat er realiseret med -34,9 mio. kr. (2009: 2,1 mio. kr.).

Egenkapitalen i Brøndbyernes IF Fodbold A/S udgør 366,1 mio. kr.

- Resultatet for regnskabsåret 2010 er på linje med de senest udmeldte forventninger om et resultat før skat i intervallet -34 til -35 mio. kr. Resultatet er utilfredsstillende, men korrigeret for den ekstraordinære indtægt på 53,6 mio. kr. i 2009 i forbindelse med aftalen med KasiGroup om ophør af samarbejdet i 2010, samt nedskrivninger på kontraktrettigheder i både 2009 og 2010, så er resultatet før skat forbedret med 11,5 mio. kr. (31%) i 2010 i forhold til 2009, skriver fodboldklubben.

Bestyrelsens forventninger til resultat før skat i 2011 er, at koncernen opnår et mindre overskud. Indregnet i forventningerne til resultat for 2011 er en gevinst ved salg af Gildhøj Centret.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder