Brøndby IF: Lav placering i Superligaen giver nedjustering (NY)

Udgivet den 16-05-2012  |  kl. 14:22  |  

Brøndby IF må erkende, at målsætningen om en placering blandt de seks bedste i Superligaen 2011/12 ikke kan nås. Det betyder, at selskabet må nedtone forventningerne til 2012, og at likviditeten inden længe skal styrkes. Nu ventes et "mindre underskud" i 2012 mod tidligere ventet et "mindre overskud" før skat.

- Nedjusteringen af forventningerne til årets resultat for 2012 har en negativ påvirkning af forventningerne til koncernens likviditetstræk i 2012, og det forventes, at der er behov for styrkelse af koncernens likviditet i løbet af de kommende 3-4 måneder, skriver Brøndby IF i regnskabet for første kvartal af 2012.

Bestyrelsen vil i løbet af kort tid komme med en anbefaling til, hvordan likviditeten kan styrkes, fremgår det.

Brøndby IF ligger med to runder igen af sæsonen nummer ni i Superligaen. I forventningerne til 2012 er indregnet en placering mellem de seks bedste i Superligaen i efteråret 2012, hvor det tidligere mål var en placering mellem de fire bedste i efteråret. Indregnet i forventningerne er også et salg af Gildhøj Centret i løbet af 2012, om end der ikke er indregnet en gevinst ved salg af den del af centret, som Brøndby ejer.

Endelig har Brøndby IF indregnet transferindtægter samt træningskompensation i henhold til FIFAs regler, hvoraf hovedparten allerede er realiseret/aftalt.

/ritzau/FINANS

Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

11:35 Obligationer/middag: Renterne kravler op - tysk forbrugertillid skuffer
11:28 Storbank ser analytikerjusteringer for Danske Bank på 2-3 pct. efter opjustering
11:14 Aktier/middag: Bavarian Nordic sendt på himmelflugt frem mod vaccinenyt - Carlsberg dykker
10:36 Bavarian søger om godkendelse af chikungunya-vaccine i Europa
10:12 Danske Bank opjusterer forventningerne - har færre nedskrivninger
09:40 Deliveroo løftes på rygter om opkøbsinteresse fra Doordash
09:07 Aktier/åbning: Zealands sejrsstime stoppes af aktiesalg med rabat i ellers lysegrøn start
08:53 Obligationer/åbning: Renterne kravler lidt op fra start - tysk forbrugertillid skuffer
08:44 Green Hydrogen afslutter pålidelighedstest: Giver mulighed for bindende kontrakter
08:41 NKT har stærk ordrebog - men det er indregnet i prisen vurderer Jyske Bank
08:17 Aktier/tendens: Zealand Pharma i fokus med løftet aktiesalg i positivt marked
08:01 Tysk forbrugertillid tager overraskende dyk i måling for juli
07:45 NKT får løftet kursmålet med knap 6 pct. af Berenberg
07:31 Råvarer: Oliepriserne på vej op igen forud for officielle lagertal
07:20 Obligationer/tendens: Renterne vender til lille plus - investorerne afventer inflationstal
07:11 ECB's Rehn ser sats på yderligere to rentesænkninger i år som rimeligt
06:32 Asien: Stigninger for anden dag i træk
06:32 Valuta: Dollar uændret trods strammeragtige kommentarer fra Fed-direktører
06:32 USA/T-bond: Små rentestigninger på vent-og-se-tirsdag
06:32 USA/lukning: Nvidia i comeback sikrede aktieplus tirsdag