Brandts Klædefabrik bemyndiget til at udvide aktiekapitalen med nom. 50 mio. kr.

Udgivet den 10-12-1999  |  kl. 14:41  |  

København--10. december--NetPosten--Brandts Klædefabrik er på en ekstraordinær generalforsamling i dag blevet bemyndiget til at udvide aktiekapitalen med op til nominelt 50 mio. kr. til minimum børskursen på tegningsdagen uden fortegningsret for eksisterende aktionærer, fremgik det fredag af en fondsbørsmeddelelse.

Det meddeles samtidig, at Ole Timm er indtrådt som adm. direktør for selskabet med virkning fra dags dato. Samtidig er Hagen Ødum fratrådt som direktør i selskabet, men forbliver medlem af bestyrelsen.

Ole Timm ApS har via konvertering af konvertible obligationer erhvervet aktier i Brandts Klædefabrik svarende til 13 pct. af aktiekapitalen.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder