Brexit: Regeringsdokument advarer om risiko for kaos

Udgivet den 11-09-2019  |  kl. 22:40  |  

Storbritannien kan stå over for afbrydelser i handelen, i finansielle ydelser og fødevareforsyningen samt kaos ved grænsen, hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale den 31. oktober.

Det fremgår af en rapport, kaldet "Yellowhammer" eller "Gulspurv" på dansk, som parlamentet har tvunget premierminister Boris Johnsons konservative regering til at offentliggøre, ifølge Bloomberg News.

Rapporten peger blandt andet på forstyrrelser af olieforsyningen til London og det sydøstlige England, og selv om vandforsyningen som sådan ikke er i risikozonen, så vil der udsatte steder kunne opstå problemer, der kan påvirke hundredetusinde af mennesker.

Fødevarepriserne vil stige, og visse typer af frisk frugt og grøntsager vil være svære at få fingre i. Især tæt på jul.

- Der er risiko for, at panikkøb vil forårsage og forøge afbrydelsen af fødevareforsyningen, hedder det.

Især ved grænsen til Nordirland, forudses det, vil problemerne være store med toldefterprøvning af tariffer og myndighedsgodkendelser, som alvorligt vil forstyrre handelen uden en aftale. Regeringen vurderer samtidig, at det er sandsynligt, at den ikke vil kunne undgå at indføre en grænsekontrol på grund af "substantielle økonomiske, juridiske og biosikkerhedsmæssige risici", skriver Bloomberg News.

Det vil føre til virksomhedslukninger - og flytninger - samt højere priser, hvilket i sin tur vil medføre jobtab, protester og øget aktivitet på det sorte marked.

Resultatet vil ifølge rapporten være et "signifikant pres" for at vende tilbage til forhandlingsbordet med EU - inden for dage eller uger - men i Whitehall, det britiske regeringskvarter, regner man ikke med, at presset på EU vil være lige så stort, da der kun vil være et "lille antal tilfælde", hvor brexit vil blive mærket negativt i EU.

Det er især problemer i knudepunktet omkring Den Engelske Kanal og Channel Tunnel, som vil bevirke de negative konsekvenser. Det vurderes, at mellem 50 og 85 pct. af transportørerne ikke vil have told- om importpapirerne i orden, og at transportmængden vil falde 40 til 60 pct. fra de nuværende niveauer. Efter tre måneder vil den rate blot være steget til 50 til 70 pct., og forstyrrelsen ses vare i seks måneder.

Ydermere advarer rapporten om, at elpriserne kan stige, om mulige protester, endda om konfrontationer mellem fiskere fra forskellige lande, og - måske værst af alt - vil fattige blive hårdest ramt af prisstigninger på mad og brændstof.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  macro❯  Europa❯  Storbritannien❯  UK❯ 

Seneste nyheder

06:30 Kalender - torsdag den 12 december
06:30 Kalender med link - torsdag den 12. december
17:56 Elon Musk bliver første person med formue over 400 mia. dollar
17:54 Europa/aktier: Lille aktieoptur efter inflationstal fra USA
17:21 Kitkat-producents hovedaktionær rygtes at have afvist et bud fra Marabou-producenten
17:13 Onsdagens obligationer: Rentefald efter inflationstal fra USA blev neutraliseret
17:12 Onsdagens obligationer: Renter lidt ned trods lille stigning i inflationen i USA
17:04 Onsdagens aktier: Pandora og Bavarian dæmpede C25-fald anført af Vestas og Mærsk
15:59 Tørlastindekset Baltic Dry falder 4,3 pct.
15:57 Marabou-producents aktietilbagekøbsprogram giver smæk til mulig udkåren
15:46 USA/tendens: Sværvægtere trækker op i positiv aktiestart i New York efter inflationstal
15:19 Broadcom går grøn dag i møde efter rygter om AI-chipsamarbejde med Apple
15:04 Lovende inflationstal peger mod rentenedsættelse i næste uge vurderer økonomer
14:46 Hvidbjerg Bank ser lavere indtjening til næste år
14:44 USA/tendens: Aktiefutures et nøk op efter inflationstal og fokus på Macy's og GE Vernova
14:12 Marabou-producent annoncerer kæmpemæssigt aktietilbagekøbsprogram
13:56 Opec forudser den hidtil største reduktion i efterspørgslen i år
13:41 Vestas omlægger Isle of Wight-fabrik til produktion af landmøllevinger
13:26 Exxon Mobil øger investeringerne efter kæmpeopkøb
13:21 Europa/aktier: Zara-ejer og Carl Zeiss bunder i næsten fladt marked før USA-tal