Britisk betting-aktier banker op efter købstilbud fra flere sider

Udgivet den 25-09-2020  |  kl. 14:47  |  

Det engelske bookmaker-selskab William Hills aktie er blevet sendt på himmelflugt fredag eftermiddag med en stigning på knap 35 pct. på børsen i London.

Stigningen sker, efter William Hill har bekræftet at have modtaget to forskellige købstilbud fra selskaberne Apollo Management International og Caesars Entertainment, skriver Bloomberg News.

Forhandlingerne mellem de tre parter er i gang, men der er ingen garanti for, at de resulterer i en aftale, lyder det fra William Hill.

/ritzau/FINANS

Frederik Kjærgaard Bonde

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder