Britisk ejendomsportal opjusterer på trods af usikkert boligmarked

Udgivet den 27-11-2023  |  kl. 10:41  |  

Den britiske ejendomsportal Rightmove opjusterer sine årsforventninger på trods af usikkerhed om boligmarkedet i Storbritannien.

Det skriver Bloomberg News.

Nu ser Rightmove en driftsmargin på 73 pct. mod 71,8 pct., som analytikerne havde forventet.

Selskabet forventer også, at den gennemsnitlige indtjening per annonce vil ligge i niveauet 112-116 britiske pund fra tidligere 103-105 pund.

- En opjusteret indtjening per annonce vil være betryggende for investorerne. Især når det britiske ejendomsmarked er så svagt, siger Wassachon Udomsilpa, der er analytiker i RBC, ifølge Bloomberg News.

Derudover planlægger Rightmove at nå en omsætning i 2028 på 600 mio. pund og et underliggende driftsresultat på 420 mio. pund.

- Selskabets 2028-mål er foran estimaterne for omsætningsvæksten, mens driftsresultatet ligger på linje med estimaterne, siger Wassachon Udomsilpa.

Rightmove placerer sig i toppen af det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks med en stigning på 6,4 pct.

.\\˙ MarketWire

Silja Petri

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder