Bryggerier: Afgiftsnedsættelse virker - øl- og vandsalg stiger

Udgivet den 05-03-2014  |  kl. 12:15  |  

Ølsalget i Danmark steg en smule sidste år og det er første gang i flere år, noterer Bryggeriforeningen, der dog erkender, at det ikke lyder som "Breaking News".

- Men det er det. Salget af øl i Danmark er faldet støt de sidste mange år – 4-5 pct. om året. Bare ikke i 2013. Sommeren var ualmindelig god sidste år, men udviklingen skyldes navnlig, at regeringen og et flertal i Folketinget valgte at nedsætte afgifterne på øl og sodavand. Faktisk lå salget af øl efter reduktionen i afgiften i andet halvår 2013 hele 12 pct. over salget i første halvår. Udviklingen var også meget positiv, når det gælder sodavand, oplyser Bryggeriforeningen.

Øl er blevet 3 pct. billigere, mens prisen på sodavand er faldet med 7 pct.

- Afgiftslettelserne har skabt ny dynamik i markedet. Det kan enhver forvisse sig om ved et besøg i nærmeste dagligvarebutik. Der er kampagnetilbud med hidtil uhørt lave priser, der også har haft betydning for salget, siger Niels Hald, der er direktør i Bryggeriforeningen.

Interesseorganisationen vil dog ikke overraskende gerne have afgifterne endnu længere ned.

Den danske ølafgift er stadig næsten fire gange så høj som den tyske.

- Derfor er yderligere reduktioner af ølafgiften et meget vigtigt element i Bryggeriernes katalog over initiativer, der kan skabe vækst for branchen, skriver foreningen.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:32 USA/T-bond: Renter faldt tilbage - investorer søgte ly for toldkrig
06:32 USA/lukning: Aktier skudt i sænk af toldkrig - S&P 500 satte årets fremgang over styr
06:30 Kalender med link - tirsdag den 4. marts
05:56 USA/T-bond: Renter faldt tilbage - investorer søgte ly for toldkrig
17:52 Europa/aktier: Forsvarsaktier i udbrud i rekordfokuseret marked
17:18 Gubra er blevet over én millard mere værd efter ny aftale - den store fest løjede dog af
17:08 Mandagens obligationer: Solidt rentehop på udsigt til store investeringer i Europa
17:06 Mandagens aktier: Gubra festede mest i investeringsfokuseret marked
16:59 Huscompagniet får lavere kursmål hos Carnegie
16:31 TSMC rygtes på vej med kæmpeinvestering: Vil bruge 100 mia. dollar på chipproduktion i USA
16:10 Amerikansk aktivitetsindeks skuffer og prisindeks stiger til højeste niveau siden 2022
15:52 Grønlandsbanken ser mulig påvirkning fra eskaleret grønlandsk interesse i 2025
15:49 USA: Indkøbchefernes tillid var større end ventet i februar
15:45 USA/åbning: Kryptoaktier i festhumør efter Trump-melding
15:31 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 13. dag med plus
14:36 Tesla-salg styrtdykker i Skandinavien
14:32 USA/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på kryptoaktier
13:39 Europa/aktier: Flyvende forsvarsaktier trækker Stoxx 600 mod rekord
12:38 Novo er faldet nok ifølge Goldman Sachs: Kursen er et godt startpunkt for nye investorer
11:53 Obligationer/middag: Rentestigning efter højere end ventet inflation