Bryggerigruppen 9 mdr: Før skat 155 mio kr - fastholder skøn

Udgivet den 27-11-2003  |  kl. 14:22  |  

Bryggerigruppen fik et resultat før skat på 154,5 mio. kr. for årets første ni måneder mod 176,9 mio. kr. i samme periode sidste år, fremgår det af kvartalsregnskabet.

Korrigeret for "Særlige Poster" i såvel 2003 (bryggeriet i Randers) som 2002 (Robert Cain & Co. Ltd.) svarer dette til en stigning på 23,3 mio. kr. (14 pct).

Resultat af primær drift stiger med 10 pct. i forhold til 2002 og udgør 216,2 mio. kr. Overskudsgraden stiger til 10,8 pct. mod 9,1% i 2002. Det fri cash flow udgør 194 mio. kr. mod 154 mio. kr. i 2002.

V8-strategiplanen bidrager til de opnåede resultater og vil have positiv indflydelse fremover, meddeler koncernen.

Gruppens afsætning af øl, malt- og læskedrikke udgjorde i de 3 første kvartaler af 2003 3,1 mio. hl, hvilket er en tilbagegang på 11 pct. i forhold til samme periode i 2002. Heraf skyldes afviklingen af bryggeriaktiviteterne hos Robert Cain & Co. Ltd medio 2002 ca. 3 procentpoints.

Nedgangen på det tyske marked som følge af lovgivningen vedr. pant på engangsemballager medførte et tilsvarende fald.

Desuden var afsætningen i Polen og Litauen under niveauet fra 2002 - en følge af manglende lønproduktion og faldende afsætning af ikke-brandede produkter - mens Italien og det danske marked udviklede sig tilfredsstillende.

Koncernen har uændrede forventninger til hele året, dvs. et resultat før skat i niveauet 210-235 mio. kr. efter "Særlige Poster" vedr. Randers-bryggeriet på minus 40 mio. kr.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Bilaktier i lille comeback mens danske aktier tog top og bund
17:46 Markedet skærer ned på stor amerikansk rentenedsættelse i november
17:26 Fredagens obligationer: Renter sendt op efter stærk amerikansk jobrapport
17:12 Mærsk-investorerne så milliarderne fordufte - 8 mia. kr. skåret af markedsværdi
17:07 DSV's markedsværdi steg med 20 mia. kr. på dag efter aktieudvidelse
17:02 Fredagens aktier: DSV i lykkerus på aktiesalg mens Mærsk fik klø efter afblæst strejke
16:51 Fed-chef roser jobrapport - men der er kun tale om tal for en måned
16:33 Antallet af Novos fedmemedicin Wegovy på recept i USA falder
16:03 Investorerne stod i kø for at købe nye aktier i DSV
15:41 USA/åbning: Bomstærk jobrapport skaber fest hos amerikanske investorer i grøn åbning
15:22 Danske boligejere kan se frem mod højere renter efter stabil amerikansk jobrapport
14:56 Et solidt amerikansk jobmarked får håb om stor rentesænkning til at falme
14:48 Amerikansk beskæftigelsesrapport lander markant bedre end ventet i september
14:43 USA: Aktier og renter brager op efter brølstærk jobrapport
14:14 USA/tendens: Stigende oliepriser og forventninger til jobtal giver grønne futures i USA
13:49 Torms storaktionær Okatree har solgt stor aktiepost
12:58 Europa/aktier: Bilaktier gør lille comeback efter EU gør det muligt at indføre told
12:44 Novo: Underleverandørs fabrik har brudt FDA-regler - Reuters
12:36 Europæiske bilaktier i lille comeback efter mulig højere told på kinesiske elbiler
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger i spændt marked inden amerikansk jobrapport