Campari modtages med jubel efter valg af spiritusveteran som ny topchef
Den italienske spirituskoncern Davide Campari-Milano har udpeget industriveteranen Simon Hunt som ny topchef fra januar.
Han efterfølger Matteo Fantacchiotti, der efter blot få måneder på topposten pludselig fratrådte sin stilling, skriver Bloomberg News.
Simon Hunt har mere end 30 års erfaring i spiritusindustrien med særlig ekspertise inden for Camparis nøglemarked USA. Han overtager roret fra Paolo Marchesini og Fabio Di Fede, der i fællesskab har fungeret som administrerende direktør i perioden.
Valget af topchef modtages positivt på børsen i Milano, hvor Campari-aktien stiger 3,7 pct. til 6,05 euro. Det er da også en tiltrængt afveksling for aktien, der i år er faldet mere end 40 pct.
- Udpegelsen kan blive modtaget positivt af markedet, både fordi det løser et element af usikkerhed og på baggrund af den nye direktørs professionelle baggrund, vurderer analytiker Paola Carboni fra Equita SIM ifølge Bloomberg News.
Campari står foruden den navnkundige likør også bag mærker som Aperol og Skyy Vodka.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯ Udenlandsk selskab❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›