Canadas centralbanks rentesænkning byder på advarsel
Den canadiske centralbank, Bank of Canada, har onsdag ganske som ventet sænket sin rente med 25 basispoint til 3,0 pct.
I rentemeddelelsen følger dog også en advarsel om, at den pengepolitiske prognose er trukket tilbage, da det trækker op til toldstorm med Donald Trump som præsident mod syd.
- Økonomien ventes gradvist at styrkes, og inflationen ses holde sig tæt på målet. Skulle bredt baserede og betydelige toldforhøjelser bliver indført, vil det dog udfordre Canadas økonomis modstandsdygtighed, skriver banken i en meddelelse ifølge Bloomberg News.
Donald Trump har, efter at han sidste uge genindtog rollen som USA's præsident, truet med højere told over for en række lande - ikke mindst Canada, der allerede lørdag kan blive ramt af 25 pct. højere told.
Den canadiske regering har lovet gengældelse, hvis straftolden bliver en realitet.
Bank of Canada ser i øjeblikket inflationen i landet udvikle sig efter hensigten, og en inflation tæt på 2 pct. vil kunne blive fastholdt et godt stykke ind i 2026. Samtidig vurderes både opadgående og nedadgående risici for økonomien at være "rimeligt balancerede".
.\\˙ MarketWire
Tags: macro❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›