Capinordic gennemfører tegningsoptionsprogram
Bestyrelsen for Capinordic har den 26. oktober 2006 besluttet delvist at udnytte bemyndigelsen til gennemførelse af et tegningsoptionsprogram. Programmet omfatter 1.333.334 stk. tegningsoptioner, der hver giver ret til tegning af 1. stk. aktie af nominelt DKK 0,50 i Capinordic A/S. Ved udnyttelse af tegningsoptionerne tegnes aktierne til strike 36,09.
Tegningsoptionerne tildeles alle medarbejdere inklusiv koncerndirektionen i Capinordic koncernen med undtagelse af de medarbejdere i Unitfond AB, der allerede er blevet tildelt tegningsoptioner.
Ved anvendelse af Black- Scholes kan markedsværdien af programmet beregnes til DKK 8,1 mio. baseret på en rente på 3,98 pct. og en volatilitet af Capinordic A/S aktien på 30 pct.Tildelingskursen udgør DKK 31,20 og er fastsat som et vægtet gennemsnit over 10 handelsdage af den noterede kurs på Capinordic A/S til og med den 25. oktober 2006.
Tegningsoptionerne optjenes 3 år efter tildeling, under forudsætning af, at medarbejderen fortsat er ansat på optjeningstidspunktet. Tegningsoptionerne kan udnyttes i 24 måneder fra tildelingstidspunktet i 4 handelsvinduer af 4 uger svarende til insideres handelsvinduer. Capinordic A/S vil efter udnyttelse af tegningsoptionerne søge aktierne optaget til notering på Københavns Fondsbørs hurtigst muligt.