Carlsberg-chef: Vi mærker ikke krisen

Udgivet den 22-01-2009  |  kl. 08:34  |  

Carlsbergs topchef Jørgen Buhl Rasmussen forsikrer, at Carlsberg ikke har mærket finanskrisen. De holder dog stadig blikket skarpt rettet mod udviklingen i samfundsøkonomien. Det skriver Jyllands-Posten.

- Carlsberg er ikke mærket af finanskrisen. Vi har ingen likviditetsproblemer og har rigeligt stort cash flow. Vi er selvfølgelig ikke upåvirket af den generelle udvikling i samfundsøkonomien, men vi sælger et produkt, som ikke berøres særligt meget af konjunkturerne, siger Jørgen Buhl Rasmussen.

Carlsberg-aktien har rutsjet parallelt med meldinger fra den russiske rubel eller svigtende salg hos konkurrenterne. Men Jørgen Buhl Rasmussen slår fast, at hvis noget har forandret sig i deres forretning med hensyn til de resultater, de har lovet, så skulle de nok melde noget ud.

/fps

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder