Carlsberg efter fald på 10 pct.: En klar købsmulighed ifølge Jyske Bank

Udgivet den 03-07-2024  |  kl. 12:27  |  
Arkiv: Foto

Carlsberg-aktien kom i svær modvind efter annonceringen af et potentielt opkøb af det britiske drikkevareselskab Britvic.

Siden den nyhed er aktien bakket 10 pct, men det giver ifølge Jyske Bank "en klar købsmulighed".

- Vi vurderer, at et potentielt opkøb af Britvic giver mening for Carlsberg ud fra et strategisk synspunkt, og hvis Carlsberg kan købe Britvic til en pris på under 1400 pence per aktie, mener vi også, det giver mening ud fra et finansielt synspunkt, skriver Henrik Hallengreen Laustsen fra Jyske Bank i et notat.

Bankens vurdering er, at en pris på 1300-1350 pence per aktie og synergier på 7,5 pct. af Britvics omsætning (på 1,25 mia. kr.) vil give et afkast af den investerede kapital på 9,2 pct.

Det betegner analytikeren som acceptabelt, uden dog at være imponerende.

- Selvom denne pris vil udgøre en pæn præmie, vil den være værdiskabende for Carlsberg, samtidig med at Carlsbergs gearing holdes under 3,5 gange indtjeningen, vurderer Henrik Hallengreen Laustsen.

Opkøbet forventes at koste 32-35 mia. kr., hvilket naturligvis vil hæve Carlsbergs gældsniveau, men analytikeren forventer dog ikke, at Carlsberg vil udstede nye aktier eller stoppe med at betale udbytte.

Før nyheden om det potentielle opkøb lå Carlsberg-aktien i kurs 946,80 kr.

Onsdag ved middagstid ligger aktien 0,7 pct. højere end tirsdag i kurs 853,80 kr.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:42 Obligationer/middag: Deepseek-bekymringer sender renterne ned
11:35 Aktier/middag: Deepseek rammer energiaktier mens Pandora skinner
10:30 Økonom ser fortsat tætte skyer over tysk økonomi trods lille bedring i erhvervstilliden
10:20 Britisk detailkæde sendes til vejrs af overvejelser om salg af "high street"-butikker
10:11 Nvidia sendt til tælling oven på lancering af kinesisk chatbot
10:03 Tyskland: IFO-indekset udvikler sig bedre end ventet
09:31 Chipproducenter og kabelvirksomheder vakler oven på kinesisk lancering af chatbot
09:19 Vestas har udsigt til nogle travle år i USA trods Trumps vindmodstand forudser Sydbank
09:12 Aktier/åbning: Pandora holder C25-nedtur tilbage efter løftet anbefaling
08:55 Obligationer/åbning: Renterne slår bak fra start i negativt marked
08:23 Aktier/tendens: Pandora høster roser fra USA i trykket marked
08:02 Det danske detailsalg steg marginal i julemåneden sidste år
07:45 Kina går ind i AI-kapløbet med chatbotten Deepseek
07:37 Råvarer: Oliepriserne falder da Trump gentager opfordring til Opec om at sænke priserne
06:42 Asien: Amerikanske futures dropper efter kinesisk fremstød med kunstig intelligens
06:36 Pandora får løftet anbefalingen af amerikansk finanshus: Sætter højeste kursmål blandt analytikere
06:36 Vestas får sænket kursmålet hos Goldman Sachs
06:34 Kinesisk aktivitet i fremstillingssektoren viser tilbagegang i januar
06:34 Kina: Industriens overskud steg 11 pct. i december men faldt 3,3 pct. i hele 2024
06:32 Asien: Amerikanske aktiefutures dropper oven på kinesisk fremstød med kunstig intelligens