Kina går ind i AI-kapløbet med chatbotten Deepseek

Udgivet den 27-01-2025  |  kl. 07:45  |  

Flere vil nikke genkendende til navne som ChatGPT, Copilot og måske sågar Gemini.

De amerikanske teknologiselskaber har siddet tungt på markedet for chatrobotter, der gennem brugen af kunstig intelligens, AI, kan svare på spørgsmål om alt fra avanceret programmering til inspiration til aftensmaden eller viden om din foretrukne tv-serie.

En ny kinesisk udfordrer ryster nu fundamentet under det amerikanske AI-enevælde. Det er den kinesiske startup Deepseek, der har lanceret sit eget svar på en chatbot. Det lægger mandag et gevaldigt pres på de amerikanske teknologiaktier, der bliver sendt ned i formarkedet.

Deepseek slår sig ifølge Bloomberg News op på at køre på computerchips med begrænset kapacitet samt at være omkostningsbesparende. Det kan ryste værdigrundlaget for virksomheder som Nvidia, der siden udbredelsen af AI har mangedoblet sin markedsværdi.

- Deepseek viser, at det er muligt at udvikle kraftige AI-modeller, der koster mindre, siger Vey-Sern Ling, der er ledende direktør i Union Bancaire Privee, ifølge Bloomberg News.

- Det kan potentielt afspore investeringscasen for hele AI-forsyningskæden, der er drevet af høje omkostninger fra en lille håndfuld af "hyperscalers" (store netværksdrivere, red.), fortsætter han.

Deepseek er stiftet af kinesiske Liang Wenfeng, der ligeledes har stiftet hedgefonden High-Flyer.

AI-modellen, der producerer svarene, har høstet roser fra blandt andet investoren og iværksætteren Marc Andreessen, der ifølge Bloomberg News har kaldt Deepseek for "en af de mest fantastiske og imponerende gennembrud". Her fremhæves blandt andet, at Deepseek viser og argumenterer for sine resultater.

Nyheden om den kinesiske udfordrer lægger mandag også pres på USA, hvor særligt de amerikanske teknologiaktier har udsigt til en svær start. Futuren for det brede S&P 500-indeks falder 1,2 pct., og futuren for det teknologitunge Nasdaq 100-indeks sætter sig 2,2 pct.

Deepseek "er dybt problematisk for den hypotese, at de betydelige kapital- og driftsomkostninger, som Silicon Valley har oplevet, er den mest passende måde at anskue AI-trenden", vurderer Nirgunan Tiruchelvam fra Aletheia Capital ifølge Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Kina❯  Shares❯  USA❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

10:58 Ringkjøbing Landbobanks topchef ser usikkerhed dæmpe lånelysten i 2025
10:47 Vestas-topchef har planen klar: Service skal tilbage på 25 i margin over 4-8 kvartaler
10:39 Amerikanerne kan ikke får nok af Pandora
10:26 Novos topchef om nyt vægttabshåb: Skiller sig ud som et af de bedste produkter derude
10:19 Demant-topchef ser naturlig vækstmodvind i første kvartal - vil vinde markedsandele efter
10:07 Topchef: Vestas' "storyline" begynder at hænge rigtigt godt sammen
10:02 Vestas sender stærke signaler om fremtiden - kun prognose skuffer
09:36 Novos topchef om Wegovy-salg i USA: Prognosen forudsætter væsentlig stigning
09:28 Lundbeck sigter efter vækst fra driften på 5-11 pct. i 2025 - opkøb gør indhug
09:24 Vestas genåbner pengesluserne til aktionærerne: "Afspejler selvtillid og gennemsigtighed"
09:19 Pandoras topchef holder fast i langsigtede mål trods lavere end ventet 2025-prognose
09:18 Aktier/åbning: Novo Nordisk stormer frem efter god afslutning på 2024
09:04 Novo og Zealand i store stigninger efter solide Novo-tal og investeringer
08:56 Novo kan gå frem efter regnskab: Jefferies ser dog plusset svinde ind over dagen
08:54 Sydbank-analytiker om Vestas-aktien: Vi kan få en helt speciel oplevelse i dag
08:49 Demant Q4 OVERBLIK: Omsætning lander som ventet mens ny prognose er inden for skiven
08:44 Novo Nordisk skruer igen op for investeringerne: 65 mia. kr. skal sikre udvidet kapacitet
08:43 Obligationer/åbning: Let vigende renter i tråd med global udvikling
08:42 Aktier/tendens: Novo Nordisk slog estimater på næsten alle parametre
07:27 Mærsks konkurrenter i Asien med pæn fremgang onsdag