Carlsberg i joint venture i Kina
I 2010 øgede Carlsberg-gruppen sin ejerandel i Chongqing Brewery Co. Ltd og blev derved den største aktionær i CBC. I den forbindelse udtrykte Carlsberg-gruppen fortsat interesse i at udvide sine aktiviteter i Kina og yderligere styrke samarbejdet med CBC og CBC's anden storaktionær, Chongqing Light Textile Holdings Co., Ltd.
Carlsberg-gruppen har haft et meget konstruktivt samarbejde med CBC og CLT siden 2008, hvor Carlsberg-gruppen første gang erhvervede en ejerandel i CBC.
CLT, Carlsberg-gruppen og CBC har i dag indgået en aftale med henblik på yderligere at udvide samarbejdet i Kina gennem oprettelsen af et joint venture, Chongqing Xinghui Investment Co., Ltd. CBC har i dag informeret børsen i Shanghai om dette. CBC kommer til at eje 51,42%, CLT 18,58% og Carlsberg-gruppen 30% af det nye joint venture.
CXI kommer til at drive 12 bryggerier beliggende i provinserne Chongqing, Sichuan, Guangxi, Guizhou og Hunan. CBC bidrager med sin ejerandel i fem bryggerier til joint venturet, CLT med sin ejerandel i syv bryggerier og Carlsberg-gruppen med en kontant vederlæggelse på ca. 200 mio. RMB (ca. 160 mio. kr.).
Transaktionen er betinget af en række formaliteter og opnåelse af tilladelser fra myndigheder og minoritetsaktionærer.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›