Carlsberg løftes i ellers negativt marked: Citi ser kinesiske stimuli fjerne risiko

Udgivet den 02-10-2024  |  kl. 13:12  |  
Arkiv: Foto

Fokus på de massive kinesiske stimuli til økonomien kan fjerne risiko fra aktiecasen i bryggeriet Carlsberg, selv om der mangler åbenlyse katalysatorer på kort sigt.

Sådan lyder vurderingen fra amerikanske Citigroup, som i en analyse onsdag fastholder den positive anbefaling "køb".

På den baggrund stiger Carlsberg pænt onsdag over middag, hvor det samlede marked ellers er vendt til fald trods en let positiv start.

- Med glansløse volumener i Europa og Kina i tredje kvartal og en fuld enterprise value-værdisætning (samlet værdisætning inklusive likvider og gæld, red.) sammenlignet med konkurrenter ser vi få fundamentale katalysatorer efter det seneste hop drevet af kinesiske stimuli, skriver Citigroup blandt andet i analysen.

Derfor venter banken, at aktien formentlig vil køre sidelæns frem mod årsskiftet.

Men på lidt længere sigt er der gode muligheder i Carlsberg - blandt andet efter et udvidet samarbejde med Pepsico og købet af Britvic - og derfor fastholdes anbefalingen "køb" og et kursmål på 1040 kr.

- Når man kigger fremad, tror vi, at de potentielle omsætningssynergier fra Britvic og strategiske muligheder fra det tættere samarbejde med Pepsico over tid vil skabe mere værdi, end det lige nu er reflekteret i aktien, skriver Citigroup.

Indtil nu har ledelsen hos Carlsberg dog ikke sat mange flere ord på de muligheder, der er stillet i udsigt, efter at købet af Britvic efter planen kan lukkes i første kvartal næste år.

Og det betyder, at aktiekursen på kortere sigt vil være mere afhængig af den samlede markedsstemning omkring den nuværende forretning, vurderer børshuset.

Investorerne tager dog umiddelbart analysen positivt op og sender Carlsberg op med 2,0 pct. til 807,80 kr. onsdag.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

14:55 DSV et stort skridt nærmere opkøb af Schenker efter Deutsche Bahns godkendelse
14:41 DSV bekræfter: Deutsche Bahn har godkendt Schenker-transaktion
14:38 USA/tendens: Nike har udsigt til tæv i afventende marked
14:22 Baltic Dry-indekset falder for tredje dag i træk
14:18 USA: ADP-rapport viser større vækst i beskæftigelsen end ventet i september
14:00 DSV's opkøb af Schenker er angiveligt godkendt af Deutsche Bahns bestyrelse
13:48 DSV springer op i dagens højeste niveau: Endnu ingen officiel melding fra Deutsche Bahn
13:39 Europa/aktier: Lille fald i kulisse af Mellemøst-uro og kinesisk stimulans
13:12 Carlsberg løftes i ellers negativt marked: Citi ser kinesiske stimuli fjerne risiko
12:42 Pandora får marketingdirektør fra LVMH
12:28 Britisk sportskæde slår forventninger men falder efter skuffende meldinger fra Nike
12:15 Olieaktier til vejrs efter nye prisstigninger - iransk missilangreb øger spændingerne
11:49 Obligationer/middag: Mindre behov for sikker havn sender renten i vejret
11:36 Aktier/middag: Mærsk fortsat i modvind i nervøst aktiemarked
11:21 Torms storaktionær sætter stor aktiepost til salg
11:00 Eurozonen: Arbejdsløsheden stod som ventet stille i august
10:40 ECB-rådsmedlem hælder til rentenedsættelse i oktober
09:29 Biden og Trump langer ud efter containerrederier efter strejke
09:22 Vestas får snittet kursmålet hos Danske Bank: Skuffende ordreindgang rammer indtjeningen i 2025 og 2026
09:07 Aktier/åbning: DSV får hovedrolle på skæbnedag i lysegrøn start