DSV bekræfter: Deutsche Bahn har godkendt Schenker-transaktion

Udgivet den 02-10-2024  |  kl. 14:41  |  
Arkiv: Foto

DSV er kommet et stort skridt nærmere en overtagelse af den tyske logistikvirksomhed DB Schenker, efter at bestyrelsen hos sælger, Deutsche Bahn, har godkendt et salg til den danske transportgigant.

Det bekræfter DSV og Deutsche Bahn i meddelelser onsdag eftermiddag.

- DSV har modtaget bekræftelse på, at begge betingelser for sælger, Deutsche Bahn, er opfyldt. Transaktionen er fortsat betinget af, at de sædvanlige myndighedsgodkendelser opnås, skriver DSV.

Også det tyske forbundsministerium for digitalisering og transport (Bundesministerium für Digitales und Verkehr) har godkendt salget af Schenker til DSV.

- Vi er meget tilfredse med, at Deutsche Bahn har bekræftet, at deres to betingelser for at godkende salget af Schenker til DSV er opfyldt. Det betyder, at vi kan fortsætte vores bestræbelser på at være klar til at afslutte denne transformerende transaktion i henhold til de aftalte planer.

- Vi takker Deutsche Bahn for professionelt at have bragt os til dette stadie, og vi er begejstrede for at arbejde hen imod at skabe en førende global aktør i transport- og logistikbranchen, siger DSV's administrerende direktør, Jens H. Lund, i meddelelsen.

Transaktionen ventes afsluttet i andet kvartal 2025.

Hvis salget - og fra dansk side købet - bliver en realitet, vil der være tale om et af de allerstørste køb foretaget af en dansk virksomhed nogensinde med en værdi på over 100 mia. kr.

Samtidig vil en overtagelse af DB Schenker med ét slag tæt på fordoble den danske virksomheds forretningsomfang.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Novo-nedtur og tvivl om tysk investeringspakke sendte indeks i knæ
17:07 Mandagens aktier: Novo-data rykkede C25 i minus - Mærsk gik frem på houthi-trussel
17:00 Mandagens obligationer: Rentefald gik i sig selv efter tysk uenighed om investeringspakke
16:46 Genmab-analytiker efter afvisning fra partner og kursfald: Det var lidt en netruller
16:26 Tesla-aktien halveret siden toppen i december
15:39 Genmab-partneren Johnson & Johnson vil ikke gøre brug af Hexabody-option
14:59 Novo-aktien dykker over 8 pct. efter svage vægttabsdata
14:41 USA/åbning: Korrektion til Nasdaq i et Wall Street præget af udsalg
13:50 Ørsted får sænket kreditvurderingen af Fitch
13:15 Musks indtog i politik kan skade Tesla vurderer Kinas personbilforening
12:58 ECB's Kazimir: Næste rentetræk bør træffes med et "åbent sind"
12:55 Mærsk-analytiker: Trusler om nye angreb i Det Røde Hav sender aktier op
12:54 USA/tendens: Rød dag i vente - Nasdaq tæt på korrektion
12:41 Novos fedmedata adskiller sig ikke nok fra konkurrentens vurderer analytiker
12:34 Renter tager ekstra dyk efter modstand mod massiv tysk investeringspakke
12:15 Novo når primære endemål i vigtigt fase 3-studie for Cagrisema
11:54 Europa/middag: Våbenaktierne vinder fortsat frem mens banksektoren står for skud
11:51 Novo når primære endemål i vigtigt fase 3-studie for Cagrisema
11:43 Obligationer/middag: Lille rentefald præger afdæmpet start på ugen
11:27 Aktier/middag: Brintselskab sendes i dybet - geopolitik lurer under overfladen