Carlsberg: Markedsandelen i Ukraine steg - markedsandelen i Rusland faldt

Udgivet den 09-11-2011  |  kl. 07:12  |  

- De østeuropæiske ølmarkeder var i de første ni måneder påvirket af mindre gunstige vejrforhold end sidste år. Vejret havde også en negativ effekt på den sæsonprægede kvaskategori. På trods af en forbedring af de makroøkonomiske forhold i forhold til sidste år var forbrugeradfærden inden for ølkategorien negativt påvirket af det inflationære pres på basale fødevarer i de første ni måneder samt den store afgiftsforhøjelse, der blev indført i Rusland sidste år, og som har medført prisforhøjelser.

Det skriver Carlsberg i dagens regnskab.

 

- Det russiske ølmarked faldt ca. 3% i de første ni måneder og ca. 7% i 3. kvartal. Justeret for det vanskelige sammenligningsgrundlag i 3. kvartal på grund af de meget gunstige vejrforhold sidste år var den underliggende udvikling i 3. kvartal på niveau med 2. kvartal og forventningerne til helåret. Markedet var negativt påvirket af de markante prisstigninger på over 30% siden november 2009, hvor industrien begyndte at implementere prisstigninger for at kompensere for den 200% afgiftsforhøjelse, der blev indført pr. 1. januar 2010. Det ukrainske marked var fladt, negativt påvirket af en meget våd sommer.

Gruppens russiske volumenandel faldt fra 39,3% til 37,8%,

 

- Vores ukrainske forretning leverede igen flotte resultater og øgede sin markedsandel i 3. kvartal. Gruppens ukrainske markedsandel er nu 28,7% (+30bp) og med en større forbedring af værdiandelen, skriver Carlsberg.

 

Udgivet af: NPinvestordk