Carlsberg/Nordea: Anbefaling sænkes til "hold" fra "køb"

Udgivet den 10-08-2020  |  kl. 08:52  |  
Arkiv: Foto

Carlsberg får sænket sin anbefaling af Nordea til "hold" fra "køb".

Det fremgår af en analyse.

Nordea vurderer, at usikkerheden omkring aktien er steget.

- Vi vurderer, at markedsbetingelserrne vil fortsætte med at bedres, og at situationen vil være tæt på normalen ved slutningen af i år, skriver analytikerne i kommentaren. De peger dog på, at den seneste tids stigning i antallet af coronasmittede i Europa kan resultere i, at barer og natklubber vil forblive lukkede, og festivaler fortsat vil være aflyste til engang i 2021.

Aktien lukkede fredag stort set uændret i 915 kr.

- Aktien har reboundet nydeligt og er næsten tilbage på niveauet før coronaudbruddet, påpeger Nordea-analytikerne, og det forhold samt fortsat usikkerhed gør, at banken sænker anbefalingen.

Det understreges dog i kommentaren, at storbanken fortsat er positiv over for de langsigtede udsigter for Carsberg og ikke mindst udsigterne for selskabet i Kina.

Carlsberg offentliggjorde foreløbige regnskabstal 10. juli, mens bryggerikoncernen torsdag leverer det fulde regnskab for første halvår.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Downgrade❯  Research❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder