Caterpillar hævet til køb hos Bank of America (opd.)

Udgivet den 25-11-2013  |  kl. 14:59  |  

Caterpillar indikeres 1,6 pct. højere i 84,21 dollar i det amerikanske førmarked efter at finanshuset Bank of America har løftet anbefalingen på aktierne i den amerikanske producent af entreprenørmaskiner og mineudstyr til køb fra neutral. Det skriver Bloomberg News.

Analytiker Ross Gilardi pointerer, at Caterpillar Power Systems er en overset kilde til stabilitet, der skal hjælpe med at drive EPS-indtjeningen til mindst 4,50-5,00 dollar, der er forventningerne til 2014. Power Systems indtjening er godt understøttet af stigende olie- og gasproduktion samt solar-eftermarkedet, skriver finanshuset.

Udgivet af: NPinvestordk