Onsdagens obligationer: Renten tog et kæmpemæssigt hop efter nyt fra Tyskland

Udgivet den 05-03-2025  |  kl. 17:08  |  

Udsigt til milliardstore investeringer i Tyskland, en lempelse af det tyske gældsloft og mere nyt fra den amerikanske toldfront sendte onsdag de danske obligationsrenter kraftigt i vejret.

27 basispoint steg renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation med til 2,50 pct.

Også i Tyskland var der store rentestigninger på programmet - de største siden Berlinmurens fald.

- Det sker som reaktion på gårsdagens nyhed om, at Tyskland vil bruge langt flere penge på den militære oprustning og i samme ombæring vil reformere gældsbremsen, således at størstedelen af forsvarsudgifterne undtages fra reglen, skriver Mikael Olai Milhøj, chefstrateg i Sterna Capital Partners, i en kommentar.

Den måske kommende kansler i Tyskland, Friedrich Merz, og hans partiunion CDU/CSU har sammen med socialdemokratiske SPD indgået en aftale, der gennem en ny fond på 500 mia. euro skal investere i forsvar og infrastruktur.

Dertil har Tyskland oplyst, at man vil lempe gældsbremsen, der sætter loft over, hvor meget gæld staten kan optage. Det sker med henblik på at kunne øge forsvarsudgifterne.

Også den amerikanske told fyldte i handlernes bevidsthed onsdag. Sent tirsdag oplyste landets handelsminister Howard Lutnick, at en lempelse af den netop indførte told mod Mexico og Canada kunne være på vej onsdag.

Nøgletal var der også rigeligt af onsdag, hvor der fra USA var aktivitetsindeks nok at tage bestik af.

De endelige temperaturmålinger fra USA's indkøbschefer - de såkaldte PMI-målinger - viste sig i februar mere positive, end det var foregivet i den foreløbige opgørelse, og også ISM-indekset for servicesektoren i USA var positiv læsning.

Sidstnævnte steg overraskende i februar til 53,5 fra 52,8, mens økonomer adspurgt af Bloomberg News havde regnet med et dyk til 52,5.

Fra samme kant var der nyt om jobskabelsen, da ADP gjorde status for det private jobmarked, der i februar var ramt af politisk usikkerhed og frygten for økonomisk tilbagegang.

Jobskabelsen var kun 77.000, mens der var ventet 140.000 af økonomerne.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Industrikaktierne strøg i vejret efter tyske investeringsplaner
17:08 Onsdagens obligationer: Renten tog et kæmpemæssigt hop efter nyt fra Tyskland
17:04 Onsdagens aktier: Rockwool anførte revanche i C25 efter tyske investeringsplaner
16:07 Tyskland: Største rentehop siden tiden omkring Berlinmurens fald
15:36 USA/åbning: Svag jobrapport fra det private modvejer håb om toldlempelser
15:29 Novo/Sydbank: Prisnedsættelse skal imødegå truslen fra kopiproducenter
14:31 Amerikansk jobrapport for det private skuffer fælt i februar
14:05 Novo Nordisk er danskernes klare favoritaktie
13:58 USA/tendens: Mulig toldlempelse spreder forsigtig optimisme
13:32 Tyskland opfordrer EU til at lempe budgetkrav
13:20 Foot Locker presses af prisbevidste kunder
12:22 Bavarian gør klar til at sende vaccine i markedet med konkurrent i hælene
11:57 Europa/aktier: Tyske investeringsplaner sender forsvars- og industriaktier til vejrs
11:49 Obligationer/middag: Tysk gældsloft og omskiftelige toldmeldinger fra USA bag renteplus
11:30 Aktier/middag: Nye toner om tolden skaber revanche til C25 med Rockwool i front
11:28 Forsvars- og industriaktier sendes op af massive tyske investeringsplaner
11:00 Eurozonens producentpriserne steg markant mere end ventet
10:58 Carlsberg efter danskeres boykot af Coca-Cola: Produktet er i høj grad dansk
10:41 Euro rammer stærkeste mod dollar i næsten fire måneder
09:51 Svitzer-direktør er tilfreds med første år på egne ben og holder øje med geopolitisk uro