Cbrain-aktien banker op efter halvårsregnskab

Udgivet den 23-08-2023  |  kl. 10:41  |  
Arkiv: Foto

Halvårsregnskabet fra Cbrain belønnes på aktiemarkedet med en kursstigning på 17,8 pct. til 172,40 kr. Det er det højeste niveau siden december sidste år.

Et stærkt softwaresalg har hjulpet it-selskabet Cbrain til at høste en salgsvækst på 39 pct. og en fordobling af bundlinjen i første halvår.

Cbrains salg steg 39 pct. til 132 mio. kr., mens bundlinjen blev fordoblet til 36 mio. kr.

It-selskabets softwaresalg blev løftet med 56 pct. til 106 mio. kr., mens salget af konsulentydelser faldt 4 pct. til 26 mio. kr.

Meget af salgsvæksten er drevet af udlandet, da ekspoten er øget med 68 pct. til 60 mio. kr., samtidig med at der er annonceret partnere og aftaler Tyskland, Ghana, Rumænien og Ukraine.

Cbrain har et mål om næsten at nå en fordobling af salget til 350 mio. kr. i treårsperioden frem til 2025.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Report❯  Shares❯